Fanny Schertzer/Wikimedia Commons, Charles Eden Wellings/Wikimedia Commons & Shutterstock
Gamle Tom

Spækhugger hjalp hvalfangere

I over 60 år blev australske hvalfangere hjulpet af et af havets mest frygtede rovdyr, indtil menneskets grådighed satte en tragisk stopper for det lukrative partnerskab.

Hvert år oplevede hvalfangerne på Australiens sydkyst i 1800-tallet et unikt fænomen. Når bardehvaler fra maj til september valfartede til havet ud for hvalfangerbyen Eden for at søge føde, dukkede en ca. syv meter lang spækhugger op i bugten.

Indbyggerne døbte spækhuggeren “Gamle Tom”, og de betragtede ham som en form for forretningspartner. Med halen piskede det seks tons tunge dyr i vandet for at hidkalde byens fangere, når der var hvaler i farvandet ud for byen.

Gamle Tom jagter hvaler, hav.

Spækhuggeren Gamle Tom drev bardehvaler tæt på hvalfangernes både, så mændene kunne harpunere dem. Samarbejdet stod på i tre generationer.

© Charles Eden Wellings/Wikimedia Commons

Fangere og rovdyr delte byttet

Fra 1860’erne til 1930 sørgede Gamle Tom og hans flok af spækhuggere for at genne bardehvaler ind i bugten ved Eden. Herefter stævnede byens fangere ud i robåde for at harpunere de indesluttede hvaler – af frygt for spækhuggerne turde bardehvalerne ikke forlade bugten.

Når fangerne havde dræbt hvalerne, fik spækhuggerne lov til at æde hvalernes tunger, læber og kønsdele – dele, som rovdyrene foretrak, men som fangerne ikke havde brug for. Resten af ligene efterlod spækhuggerne til fangerne, der trak de døde hvaler i land. Bardehvalernes spæk og barder blev på den tid brugt til at fremstille henholdsvis lampeolie og korsetter af.

Smadrede tænder betød sultedød

Samarbejdet stod på i tre generationer, indtil en uerfaren fanger i 1930 nægtede at overlade en død hval til Gamle Tom. Fangeren slog flere gange ud efter spækhuggeren med sin harpun, indtil Gamle Tom opgav og forsvandt.

Kort efter skyllede liget af Gamle Tom op på stranden.

Gamle Tom, skelet, Eden Killer Whale Museum

Skamfuld over at have forvoldt Gamle Toms død betalte hvalfangeren John Logan for at få spækhuggerens skelet renset og udstillet på Eden Killer Whale Museum.

© Fanny Schertzer/Wikimedia Commons

Flere af spækhuggerens tænder var blevet ødelagt under kampen med den tankeløse fanger, og skaderne havde givet ømme, betændte gummer. Sandsynligvis var Gamle Tom død af sult.

Efter Gamle Toms endeligt forsvandt flokken af spækhuggere. Ifølge en teori blev de udryddet af andre hvalfangere for at forhindre rovdyrene i at gøre indhug i bestanden af bardehvaler.