Top 5: Historiens mest meningsløse optøjer
Her er de optøjer, som redaktionen har dømt til at være historiens mest meningsløse. Er du enig i prioriteringen? Deltag i vores afstemning.
Briterne skød fem amerikanere i en konflikt over en ubetalt parykregning.
5. Paryk: Regning udløste blodig opstand (1770)
Da en britisk løjtnant i Boston i 1770 blev beskyldt for at løbe fra regningen for sin paryk, tog regimentet det som en fornærmelse. En soldat slog parykmagerens lærling, og det antændte blodige sammenstød mellem amerikanere og briter. Fem amerikanere blev dræbt i den såkaldte Boston-massakre.
PLUS Massakren førte til USA's uafhængighed.
MINUS Parykregningen var blot en katalysator for de eksisterende spændinger.
Se nummer 4 på listen på næste side.
Nr. 4. Teaterbilletter: Prisforhøjelse fik publikum op af stolene
De utilfredse teatergængere protesterede højlydt under forestillingerne i to måneder.
Teater var en folkeforlystelse for Londons borgere i starten af 1800-tallet. Så da det populære teater Covent Garden i 1809 hævede priserne, vakte det vrede. Billetterne blev så dyre, at jævne folk ikke havde råd.
I to måneder saboterede utilfredse teatergængere Covent Gardens forestillinger med højlydte protester, og til
sidst måtte ledelsen bøje sig og sænke billetprisen
PLUS Demonstranterne fik opfyldt deres krav.
MINUS Urolighederne havde et humoristisk præg og var ikke specielt voldsomme.
Nr. 3. Buksenederdel: Pariserne rev tøjet af damer i dristig beklædning
Damer, der vovede sig udendørs i den nye mandhaftige mode, blev overfaldet
Da parisiske modeskabere lancerede buksenederdelen i 1911, blev den mødt med hovedrysten i byens fine saloner. Værre gik det dog, da modige kvinder vovede sig ud på åben gade i den mandhaftige beklædning.
På Place de l’Opera blev de moderigtige damer mødt af en hujende skare, der trak dem i håret og ødelagde deres tøj, indtil politiet greb ind. Bedre gik det ikke, da moden nåede til Wien. Byen blev ramt af gadeoptøjer, der i nogle tilfælde standsede trafikken.
PLUS Modstanden mod den nye tøjmode blussede op i flere europæiske lande.
MINUS Protesterne fik ingen virkning, og moden blev siden accepteret.
Nr. 2. Væddeløb: Hooligans smadrede Konstantinopel
Hestevognsløb bragte sindene i kog og kostede næsten kejseren magten.
Hestevognsvæddeløb havde altid samlet tusindvis af tilskuere i Romerriget. I den østromerske hovedstad Konstantinopel blev hvert væddeløbshold opkaldt efter sin uniformsfarve. De blå og de grønne var byens førende hold, og til de blås tilhængere hørte kejser Justinian. Den 13. januar 532 overværede han det traditionelle væddeløb fra sin loge i paladset, der lå lige op til væddeløbsbanen.
Det gik dog hurtigt op for ham, at tilskuernes ophidselse ikke kun gjaldt væddeløb. I vrede over to fængslede væddeløbsfans gik de til angreb på paladset, og i de følgende dage blev titusindvis af mennesker dræbt, og halvdelen af byen ødelagt. Justinian beholdt dog magten ved at spille de to fangrupper ud mod hinanden.
PLUS Med sine enorme ødelæggelser og titusindvis af døde hører optøjerne til de værste nogensinde.
MINUS Opstanden var en del af en generel utilfredshed med kejseren og skyldtes næppe udelukkende væddeløb.
Nr. 1. Stråhatte: Hatteleg blev blodig alvor
Alle mænd i New York bar stråhat om sommeren. Venskabeligt hattetyveri udviklede sig i 1922 til optøjer.
Den 13. september 1922 havde havnearbejderne i New York som altid travlt med at laste og losse de skibe, der anløb kajerne langs Lower Manhattan. Som de fleste mænd i byen bar de stråhat, men pludselig mærkede flere af mændene, at deres hat blev flået af. Bag drengestregen stod en bande fra det nærliggende slumkvarter Mulberry Bend.
Havnearbejderne ville ikke finde sig i hattetyveriet og gav drengene tæsk. Det blev starten på de særeste gadeoptøjer i historien. Bag konflikten lå nogle uskrevne regler. I 1920'erne var stråhat standardhovedbeklædningen for mænd om sommeren. I New York og mange andre amerikanske stater var det kutyme, at den lette hat blev lagt på hylden senest den 15. september, der regnedes for årets sidste sommerdag.
Enhver, der bar stråhat efter denne dag gjorde sig til grin, og det var almindeligt accepteret, at hans venner og gode kolleger måtte stjæle hatten fra ham og trampe på den som “straf”. Gadedrengene havde dog langt overskredet grænsen for hyggeligt drilleri, forklarede avisen Pittsburg Press: “Det er i orden, at børsmæglere ødelægger hinandens hatte, for den slags kan gå an mellem venner. Men ingen mand bryder sig om, at en person, han endnu ikke er blevet præsenteret for, hiver hatten af hans hoved”.
Dertil kom naturligvis, at drengene havde taget forskud på glæderne ved at stjæle stråhatte allerede den 13. september. De angrebne mænd havde altså god grund til at sætte sig til modværge, og den følgende dag udviklede spøgen sig til regulært masseslagsmål i New Yorks gader. “Hundreder af drenge terroriserer hele kvarterer”, skrev New York Times, der kunne fortælle, at optøjerne den 14. september havde spredt sig fra Lower Manhattan til det pæne Upper West Side.
Anmeldelser om hattetyveri strømmede ind hos politiet, der ikke havde meget held med opklaringen. Efter den 16. september stilnede optøjerne dog af, men i
de følgende år blussede stråhattetyverierne indimellem op igen.
PLUS Stråhatteoptøjer forekom i flere amerikanske stater, især New York, New Jersey og Pennsylvania.
MINUS Stråhatteoverfaldene gik i selv igen, efterhånden som hattemode blev et mindre vigtigt spørgsmål.