Verdens første dameblad gav kvinder mere fritid
Verdens første rigtige dameblad så dagens lys for over 130 år siden i USA. “Ladies' Home Journal” ramte sine læsere klokkerent med husholdningstips, noveller og artikler om kvindesagen. Succesen blev så stor, at redaktricen ikke kunne forene arbejdspresset med sine pligter som mor.

Forsiden af “Ladies' Home Journal” i 1902
“Jeg gør ikke nar af dig, men hvis du vidste, hvor fjollet det lyder i en kvindes ører, ville du også grine.”
Redaktør og bladudgiver Cyrus Curtis så alvorligt på sin kone, Louisa. Han respekterede hendes intelligens, og hvis hun mente, at hans nye kvindespalte ikke var god, var der nok noget om det.
Den var opstået lidt tilfældigt, fordi han manglede stof til et par tomme spalter i bladet. Han havde derfor samlet nyheder, som kunne interessere kvinder, men havde åbenbart ramt helt ved siden af.
Cyrus Curtis var sjældent længe om at træffe en beslutning, og Louisa – som indtil da havde stået for administrationen af parrets ugeavis “Tribune and Farmer” – fik til opgave fremover at redigere en kvindespalte.
Det viste sig at være den bedste forretningsbeslutning, Cyrus Curtis nogen sinde traf.
Kvindeblad blev verdens største
I bladet brugte Louisa sit pigenavn Knapp og blev hurtigt en fremragende redaktør.
Kvindespalten “Women and Home” voksede på få måneder til at fylde en hel side – en fjerdedel af avisen – og allerede året efter begyndte det at udkomme som selvstændigt månedsblad under navnet “Ladies' Home Journal and Practical Housekeeper”. De sidste tre ord blev sløjfet i 1886.
Læserne satte pris på, at bladet var redigeret af en kvinde og næsten udelukkende havde kvindelige skribenter. Det redaktionelle indhold bestod af noveller, madopskrifter, portrætter af berømte kvinder samt artikler om husførelse og børneopdragelse.
Emner, som optog middelklassekvinders hverdag. Bladet var moderat tilhænger af kvindesagen, præcis som Louisa Knapp selv, der lagde vægt på også at give plads til artikler om kvinders rolle i samfundet.
Bladet bragte jævnligt artikler, der forsvarede kvinders ret til at få en uddannelse og tjene egne penge, også efter, at de var blevet gift. Kvindens vigtigste pligt var efter Louisa Knapps opfattelse at passe hjem og børn, men opgaven kunne godt kombineres med lønnet arbejde.
I et avisportræt beskrev hun sig selv som en “meget hjemmeglad kvinde”. Hun fortalte, at hun redigerede bladet fra sit kontor i hjemmet og sjældent brugte mere end et par timer om dagen på det. Uden tvivl en underdrivelse.
Men nødvendig, hvis læserne ikke skulle opfatte hende som en elendig mor og hustru. “Ladies' Home Journal” var også en forretning. En god forretning. I 1886 blev hvert nummer trykt i 400.000 eksemplarer, hvilket gjorde det til det største blad i verden.
Annoncørerne var begejstrede for et blad, hvor de kunne nå så mange læsere med deres reklamer for tidens nye opfindelser og forbrugsgoder.