Avisforside om Wall Street-krakket

Drømmen om rigdom brister som en boble

Tulipanløg, kolonier, jernbaner og cykler – løftet om den store gevinst har gang på gang drevet menneskene til fatale investeringer, som endte i ruin. Læs om syv af de værste økonomiske katastrofer.

Tulipanløg, kolonier, jernbaner og cykler – løftet om den store gevinst har gang på gang drevet menneskene til fatale investeringer, som endte i ruin. Læs om syv af de værste økonomiske katastrofer.

Icon Communications/Getty Images

Tulipanfeber rammer Holland

1637: Holland har monopol på handel med Fjernøstens krydderier. Handlen giver indbyggerne en hidtil uhørt velstand – og lyst til at tjene endnu mere. Historiens første økonomiske boble tager sin begyndelse.

Stemningen er høj i Holland. Rygtet vil vide, at selv de fattige vævere køber hest og vogn, så de kan ture gennem landet og feste som grever og baroner. Ligesom mange andre hollændere har væverne været heldige med deres investeringer i 1600-tallets bitcoins – tulipanløg.

Siden efteråret 1636 har prisen på tulipanløg været på himmelflugt. Febrilsk køber og sælger hollænderne, og for hver gang et løg skifter ejer, er det på mirakuløs vis blevet mere værd. I februar kan en kurvfuld tulipanløg snildt byttes for et godt byhus i Amsterdam.

Alt tyder på, at prisudviklingen vil fortsætte, så flere og flere hollændere lader sig rive med af tulipanfeberen.

Farverige tulipaner

Tulipanfeberen blev et yndet motiv for kunstnere, der gjorde grin med tanken om, at blomsterløg kunne opnå så enorm en værdi.

© The Walters Art Museum

Den 6. februar 1637 arrangerer værten i kroen “Menniste Bruyloft” i Amsterdam en løg-auktion. Gæster fra hele landet sidder tæt og tænder nervøst deres kridtpiber. Blandt dem er bødkeren Andries de Busscher fra Haarlem, der har en kurv med løg til salg.

I mylderet af gæster byder den 29-årige Joost van Cuyck fra Amsterdam over alle andre. Han vil give 1.100 gylden for Andries de Busschers løg. Overdragelsen skal først ske dagen efter, og her går det galt. Joost nægter at betale. Rygter vil nemlig vide, at løgprisen på andre auktioner er faldet en smule, så Joost ikke længere kan være sikker på at tjene på sin investering.

De Busscher bliver rasende, men han kan intet gøre. Netop i disse timer forsøger løg-ejere overalt i landet at realisere deres gevinster ved at sælge. Men som ved et trylleslag har alle købere mistet interessen. Tulipanfeberen er forbi, gigantiske formuer forsvundet, og væverne må sætte sig krumbøjede ved deres vævestol for at tjene ærlige penge igen.

Aktiehandel i London

Op gennem 1700-tallet voksede aktiehandlen i London, men en officiel børs blev først åbnet i 1801.

© Interfoto Sammlung Rauch/Imageselect

Aktiemarkedet blev født i middelalderen

Aktiehandel kan dateres tilbage til den tidlige middelalder, men det var først, da verdens første børs åbnede i den belgiske by Antwerpen i 1531, at aktiehandlen blev sat i system.

En aktie er et værdipapir, som viser, at en investor har købt en andel af et selskab. Aktier bliver handlet på børsen, som kan sammenlignes med en markedsplads.

I slutningen af 1400-tallet blev den belgiske by Antwerpen et centrum for den internationale handel. Det betød, at der opstod behov for en børs, hvor handelsfolk kunne købe og sælge varepartier – eller aftale fremtidige handler med fastsatte priser (optioner og futures). I 1531 blev den første børsbygning bestemt til handel med varer og aktier derfor opført i byen.

Snart bredte behovet sig til andre europæiske storbyer som Paris og London. Omkring år 1700 holdt børsmæglerne i London til på Jonathan’s Coffee House, som senere blev omdøbt til London Stock Exchange. Her blev der handlet med alt fra lotterisedler til ostindiske værdipapirer.

I dag råder USA over verdens største aktiemarked. I 1790 åbnede landets første aktiebørs i Philadelphia, og to år senere fulgte etableringen af børsen på Wall Street i New York.

Isaac Newton mister sine penge

1720: Det britiske handelsselskab South Sea Company har fået eneretten på handel med Spaniens kolonier i Sydamerika. Monopolet og det faktum, at selskabet har staten i ryggen, får aktiekursen til at eksplodere.

Til hverdag er Isaac Newton en anerkendt naturvidenskabsmand, der bl.a. har fundet frem til massetiltrækningen. Ved siden af spekulerer han på børsen.

Den 13. juli 1720 underskriver han en fuldmagt, som giver hans notar lov til at købe et bundt aktier i handelsselskabet South Sea Company. Selskabet har monopol på den britiske handel i Sydamerika. Men denne eneret er faktisk intet værd, fordi den britiske handel i Sydamerika er stoppet efter en krig med Spanien.

Alligevel er selskabets aktie steget støt op gennem 1710’erne. Kursstigningen skyldes især, at selskabet i hemmelighed har opkøbt sine egne aktier, så andre investorer bliver fristet.

“Jeg kan måle et legemes bevægelser, men ikke menneskets dumhed”. Isaac Newton.

Newton har gode erfaringer med South Sea Company. I begyndelsen af året placerede han knap halvdelen af sin formue i selskabets aktier. Han valgte dog at sælge værdipapirerne et par måneder senere, da kursen havde taget et nyt, gevaldigt spring opad.

Videnskabsmanden er en klog investor, der ved, at en kraftig kursstigning ofte varsler en forestående nedtur. Men sidenhen blev aktierne bare ved med at stige, og hen over sommeren vinder grådigheden over den sunde fornuft: Isaac Newton investerer igen.

I august når aktiekursen 1.000 pund. Det magiske tal får en del investorer til at sælge. Resultatet er et let kursfald, som udløser en storm på børsen. Pludselig vil alle sælge. Kursen styrtdykker, og den såkaldte sydhavsboble brister. Tusinder af investorer mister alt, hvad de ejer, og selvmordsraten i London stiger med 40 pct. det efterfølgende år.

Personligt har Newton mistet 20.000 pund – svarende til mere end 2 mio. nutidspund. Det smertelige tab får ham til at ytre de berømte ord:

“Jeg kan måle et legemes bevægelser, men ikke menneskets dumhed”.

Skotsk aktiehaj ruinerer Frankrig

1720: Det forarmede Frankrig har søgt hjælp hos en ekspert for at komme på fode igen. Den skotske økonom John Law løser opgaven vha. børsen. Fremgangen forvandler selv fattigrøve til millionærer, men så brister boblen.

Den franske finansminister, John Law, frygter for sit liv, mens han spurter ned ad Paris’ gader – skarpt forfulgt af en hob vrede borgere. Hans paryk er snavset, og hans guldrandede tøj er revet i stykker. Kalenderen viser den 28. december 1720. For blot et halvt år siden tilbad pariserne Law – nu vil de klynge ham op.

John Laws karriere tog fart fire år tidligere, da den visionære skotske økonom blev tilkaldt af den franske regeringsleder – hertugen af Orléans. På det tidspunkt lå nationens økonomi i ruiner oven på den nyligt afdøde Solkonges forbrugsfest. Laws opgave: Gør Frankrig rigt igen.

Kort efter sin ankomst etablerede skotten landets første seddelbank, Banque Générale, og i 1717 grundlagde han handelsselskabet Indienskompagniet, der fik eneret på al handel og skatteopkrævning i Fransk Vestindien og Nordamerika.

Portræt af den skotske økonom John Law

John Law var en notorisk gambler, som gerne satsede store summer på kortspil.

© Rama

Monopolet gør kompagniet til en lukrativ forretning – i 1719 har selskabet en markedsværdi svarende til mere end 30 gange det årlige franske statsbudget. Alle kan få del i rigdommen ved at investere i Laws selskab, og i Paris’ gader spadserer nyrige fra underklassen rundt i silkeklæder og prangende smykker.

Men i slutningen af 1720 går alt galt. Aktiepriserne har nået så svimlende højder, at flere investorer begynder at sælge ud – og aktiekursen styrtdykker. I Paris’ gader spreder panikken sig. Desperate investorer forsøger forgæves at veksle deres aktier til pengesedler i Banque Générale. Over 50 mennesker bliver trampet ihjel ude foran banken.

John Law har held til at undslippe den vrede hob. Forklædt i dametøj flygter han ud af Paris. Ni år senere drager finansjongløren sit sidste suk i Venedig – ensom og forarmet.

Jernbanekongen mister sin voksfigur

1847: Efter åbningen af Englands første jernbane i 1825 grundlægges en stribe nye jernbaneselskaber, der lover at lægge skinner i øriget. Private investorer står klar, og aktiekurserne når vanvittige højder.

Briternes 23-årige dronning Victoria stiger – en anelse skeptisk – op i den kongelige togvogn, der skal befordre hende til Paddington Station i London. Det er første gang, en monark benytter sig af det nye transportmiddel, og efter turen den 13. juni 1842 er ikke alene dronningen, men hele Storbritannien overbevist om togets fremtid.

De følgende år når investeringerne i landets stadig flere jernbaneselskaber enorme højder. Og ingen nyder bedre af opsvinget end George Hudson. Den engelske forretningsmand kontrollerer over 1.600 km jernbane i England og har planer om mange flere. Derfor går han under navnet “Jernbanekongen”.

Den amerikanske økonom Hyman Minsky beskrev i 1980’erne mekanismerne bag en økonomisk boble i fem trin. Hans overordnede pointe er, at økonomiske bobler altid følger det samme mønster.

© Shutterstock

1. Nye muligheder dukker op

Markedet får et stød, der får økonomien til at accelerere. Den udløsende faktor kan være en ny opfindelse som jernbanen eller en politisk beslutning om at sænke renten.

Shutterstock

© Shutterstock

2. Optimismen vokser

Stødet udløser en vækst, der får aktierne til at stige og skaber grobund for en øget optimisme blandt professionelle investorer såvel som almindelige mennesker.

Shutterstock

© Shutterstock

3. Euforien tager over

Optimisme bliver til eufori. Ingen bekymrer sig om at finde en forklaring på, hvorfor væksten finder sted. Den eneste frygt, investorerne mærker, er frygten for at misse opturen.

Shutterstock

© Shutterstock

4. De kloge sælger ud

Når kurserne er allerhøjest, og boblen har nået sit absolutte maksimum, sælger de kloge investorer ud af deres aktier. Kursen falder og prikker derved hul på boblen.

Shutterstock

© Shutterstock

5. Boblen brister

De faldende priser skaber en dominoeffekt, hvor paniske investorer begynder at sælge ud af deres aktier, hvilket får boblen til at kollapse. De langsomste mister alt, hvad de ejer.

Shutterstock

Hudson skyr ingen midler for at få briterne til at købe hans aktier. Han bruger insider-viden til at manipulere kursen og betaler pressen for at overdrive værdien af hans selskaber. Op gennem 1840’erne har det britiske parlament godkendt 272 nye banelinjer – hovedparten af planerne når dog aldrig længere end tegnebrættet.

I 1847 kører aktieeventyret af sporet, da aviser som The Times og The Economist kan afsløre, at mange af jernbaneselskaberne er bygget på varm luft.

Da jernbaneboblen brister, bliver tusinder blanket af. Ikke overraskende vender mange deres had mod Jernbanekongen, der dømmes til at betale knap 1 mio. pund (ca. 690 mio. nutidskroner) tilbage til investorerne. Hans voksfigur hos Madame Tussauds bliver smidt ud, og da han dør i 1871, efterlader den tidligere multimillionær sig en formue på sølle 200 pund.

Krigssejr skaber krise i Tyskland

1873: Tyskland har besejret Frankrig, der skal betale en enorm krigsskadeserstatning. Pengene skaber et økonomisk opsving i Tyskland og Østrig-Ungarn.

Vanen tro holder den 33-årige forretningsmand Stefan Keglević et skarpt øje med dagens kurser, da børsen i Wien åbner fredag den 9. maj 1873. Siden han opgav sin plads i det ungarske parlament seks år tidligere, har han brugt tiden på at pleje sin formue på aktiemarkedet. Indtil videre er det gået særdeles godt.

Sejren over Frankrig og den efterfølgende krigsskadeserstatning på 5 mia. franc giver råd til nye jernbaner, havne, fabrikker og dampskibsruter. Investeringerne driver aktiekurserne til uanede højder. Mange af firmaerne består dog udelukkende af luftige hensigtserklæringer, og efter et par år begynder investorerne at tvivle på, om opsvinget nu også kan fortsætte.

Investorer taber penge på børsen

Fredag den 9. maj 1873 tabte mange tyske og østrigske investorer en formue på børsen i Wien.

© Das Imperiale Zeitalter 1871-1914

Efter tvivlen kommer panikken. Den 9. maj rammer de gruopvækkende realiteter Stefan Keglević og mange andre investorer som en knytnæve i mellemgulvet: Børsen krakker, og aktierne mister al værdi. Overalt i Østrig og Det Tyske Kejserrige må banker dreje nøglen om, og krisen skaber en dominoeffekt, der også kan mærkes i USA, hvor mere end 100 banker tvinges til at lukke.

Da støvet har lagt sig efter “Den sorte fredag”, skylder Stefan Keglević enorme summer penge til både sin kone, sine børn og flere af sine magtfulde slægtninge.

Svindel skaber britisk cykeleventyr

1898: Cyklen vinder frem som befordringsmiddel, og briterne vil være med. De har intet lært af jernbaneboblen 50 år tidligere og står i kø for at poste penge i den nye opfindelse. Kurserne stiger og stiger – og efter to år punkterer cykelboblen.

Fabrikanten Ernest Terah Hooley kan næsten ikke tro sine egne øjne, da han den 25. april 1896 tjekker aktiekursen på sit nyerhvervede firma, Dunlop Pneumatic Tyre Company. Efter nogle få måneder som børsnoteret selskab er aktierne steget med over 1.000 pct.!

Den charmerende Hooley er ikke kommet sovende til sin succes. Han så tidligt muligheden for at tjene penge på det folkelige transportmiddel og har investeret massivt i markedsføringen af sit firma.

Cykelhandel

Cykelhandler på stribe skød op i Storbritannien i 1890’erne, men det viste sig, at udbuddet af cykler langt oversteg efterspørgslen.

© Wolverhampton History

Nyheden om de gyldne kursstigninger spreder sig hurtigt i Storbritannien, og snart vil investorer i hele landet være med. Selvom avisen Financial Times allerede i 1896 advarer om, at “cykelaktierne vil blive lige så oppustede som cykeldæk”, dæmper det ikke efterspørgslen.

Efter to år kontrollerer Hooley 16 fabrikker i cykelindustrien, og investorerne flokkes stadig om ham. De sminkede regnskaber viser kun overskud – ingen får at vide, at efterspørgslen halter langt bagefter. Andre cykelfabrikanter benytter sig af samme trick.

Først ved udgangen af 1898 er det slut. Cykelfirmaernes oppustede værdi bliver afsløret, og panikken blandt investorerne får aktiekursen til at rasle ned. Investorerne taber omregnet 4,7 mia. nutidskroner, og Ernest Terah Hooley bliver dømt for svindel.

Massehysteriet om miraklerne ved IT og en gigantisk nedtur på det amerikanske boligmarked skabte to af de værste verdensomspændende økonomiske kriser i nyere tid. Og den næste krise kan være på vej.

Computer
© Shutterstock

IT-hysteri udløste kollaps

DOTCOM-KRISEN: Med internettets gennembrud i 1990’erne fulgte et væld af IT-virksomheder, der sendte aktiekurserne på himmelflugt. I foråret 2000 begyndte aktierne at falde i værdi, og i månederne efter blev mange tidligere IT-millionærer ruineret.

Shutterstock

Lehman Brothers
© Oli Scarff/Getty Images

Krise startede i USA

FINANSKRISEN: En bristet boligboble i USA i 2007 skabte den største globale recession siden 1930’erne. De globale aktiemarkeder styrtdykkede, og da boet skulle gøres op i 2009, havde krisen kostet to billiarder (2.000.000.000.000.000) dollars.

Oli Scarff/Getty Images

Til salg-skilt
© Shutterstock

COVID-19 kan give ny nedtur

MULIG BOBLE: Under de globale corona-nedlukninger er huspriserne mange steder steget voldsomt. Årsagen til opsvinget kan være, at det har været umuligt at bruge penge på fx at rejse. Visse økonomer frygter, at en ny boligboble truer.

Shutterstock

Børskrak kaster verden ud i krise

1929: Amerikanerne har fået en ny tro – troen på, at børsen kan gøre alle rige. Alle fra direktører til fabriksarbejdere og stuepiger investerer i aktier. “Den sorte torsdag”, den 24. oktober 1929, brister troen, og kurserne rasler ned, fordi alle vil sælge og ingen købe.

Måneden efter børskrakket træder George Cutler ind ad hovedindgangen til Beaver-bygningen nær Wall Street. Desperationen står malet i den 65-åriges ansigt, for han har mistet alt.

Som millioner af andre amerikanere har Cutler købt aktier – først for sin egen opsparing, og siden har han belånt sin købmandsforretning i Greenwich Street på Manhattan for at have flere penge at spekulere for.

Amerikaner forsøger at sælge sin bil

I et desperat forsøg på ikke at gå bankerot solgte mange amerikanere nærmest alt, hvad de ejede.

© Granger/Bridgeman Images

Cutler tager elevatoren op til syvende etage for at møde sin advokat, Grant C. Fox, som for pokker må kunne hjælpe ham ud af den truende ruin. Men Fox er intet sted at finde, og købmanden er nu så nedtrykt, at han ikke ser anden udvej end selvmord.

Han går hen til et vindue med udsigt over New Yorks finansdistrikt. Han åbner vinduet og træder ud på gesimsen. En advokat får øje på Cutler og forsøger at hive ham indenfor igen. Men han når kun at få fat i kraven på Cutlers frakke, før han mister grebet, og den 65-årige købmand falder. Få sekunder senere rammer George Cutler taget af en bil.

Den bristede aktieboble i New York skaber en verdensomspændende økonomisk depression, og alene i USA mister 15 mio. mennesker deres arbejde.

LÆS MERE OM ØKONOMISKE BOBLER

Carmen M. Reinhardt & Kenneth S. Rogoff, This Time is Diferent: Eight Centuries of Financial Folly, Princeton Uni. Press, 2011

William Quinn & John D. Turner, Boom and Bust: A Global History of Financial Bubbles, Cambridge Uni. Press, 2020