Schweiz, lejesoldater, Marignano

Fem grunde til at Schweiz er neutralt

Lejesoldater var det middelalderlige Schweiz’ mest værdifulde ressource. Derfor besluttede landet aldrig mere at gå i krig, men i stedet at tjene styrtende på nabostaternes konflikter.

Lejesoldater var det middelalderlige Schweiz’ mest værdifulde ressource. Derfor besluttede landet aldrig mere at gå i krig, men i stedet at tjene styrtende på nabostaternes konflikter.

The Picture Art Collection/Imageselect

Med sit uvejsomme terræn og sin placering midt i Europa, langt fra verdenshavene, havde middelalderens Schweiz få naturlige fordele, men indbyggerne fandt en løsning, som skulle sikre både fred og velstand.

Ved at holde landet neutralt kunne Schweiz holde krigen fra døren og samtidig tjene penge på de andre staters konflikter. Resultatet udeblev ikke.

Schweiz har ikke været i krig siden 1499. Og landet rangerer nu, på trods af sin beskedne udstrækning og et indbyggertal på blot 8,9 mio., som verdens 5. rigeste land målt pr. indbygger.

1. Forretningssans

Soldater solgte deres tjeneste til den højestbydende

Schweiz, lejesoldater, middelalder

Efter endt tjeneste i Italien vandrer schweiziske lejesoldater i 1509 hjem over Alperne.

© Luzerner Chronik

I 1400-tallets urolige Europa kunne Schweiz tilbyde en vare, som var i høj kurs hos nabolandene, nemlig krigere. De schweiziske lejesoldater var særligt kendte for deres evner til at udføre masseangreb med lanser og hellebarder. Interesserede kunne tilmed leje hele kompagnier direkte fra myndighederne, da kantonerne – delområderne – hver især rådede over en stående milits. For ikke at lægge sig ud med potentielle kunder valgte Schweiz at forholde sig neutralt i tidens konflikter.

2. Befolkning

Sammensat befolkning gav sårbarhed

Schweiz, sprog, demografi

Rød: Fransk
Grøn: Italiensk
Orange: Tysk
Gul: Romansk

© Lesqual & Shutterstock

Området, som omfatter nutidens Schweiz, rummede allerede under Romerriget forskellige folkeslag med hver deres sprog.

Fx bosatte germanske allemannere sig i 300-400-tallet i den nordøstlige del af landet, mens de fransk-talende burgundere slog sig ned i den vestlige.

Siden blev flere folkeslag indlemmet i Schweiz, hvis enkelte områder i 1300-tallet slog sig sammen i et forbund. Schweiz’ neutralitet sikrede i de efterfølgende århundreder, at fremmede magter ikke splittede landet ved at spille grupperne ud mod hinanden.

3. Placering

Stormagter pressede på fra alle sider

Schweiz, Wienerkongres, neutralitet

Wienerkongressens artikler garanterede i 1815 Schweiz neutralitet og udvidede landet med tre kantoner.

© JoJan

Beliggenheden ved en række strategisk vigtige bjergpas og midt på kontinentet gjorde Schweiz særlig udsat for stormagternes ekspansionslyst.

Det måtte schweizerne sande, da franske styrker i 1798 invaderede landet, opløste føderationen og oprettede en fransk-domineret republik.

Da de europæiske lande ved Napoleonskrigenes slutning i 1815 mødtes i Wien for at drøfte fremtidens Europa, sikrede Schweiz sig, at landets status som neutral nation blev indskrevet i fredstraktaten.

4. Image-pleje

Humanisme gjorde Schweiz til supermagt

Schweiz, Røde Kors, humanisme

Røde Kors er i dag en verdensomspændende organisation med et budget på 2,3 mia. schweizerfranc (1.575 mia. kr.).

© Library of Congress

Den schweiziske forretningsmand Henry Dunant oplevede under en rejse i 1859 slaget ved Solferino i Norditalien. Her så han døende og sårede soldater ligge hjælpeløse på slagmarken.

Dunant blev så berørt, at han samlede et hold af frivillige, så de sammen kunne hjælpe de sårede uden skelen til nationalt tilhørsforhold.

Den spontane aktion blev begyndelsen til Røde Kors. At huse Røde Kors og andre humanitære organisationer gav Schweiz prestige og indflydelse, som kunne erstatte den militære magt.

5. Økonomi

Industrien skulle beskyttes mod krigens ødelæggelser

Schweiz, neutralitet, industri

300.000 tons gods passerede det første år gennem Skt. Gotthard-tunnellen mellem Schweiz og Italien.

© Archiv Arthur Meyer

Let adgang til vandkraft samt et veludviklet banksystem sikrede, at Schweiz allerede i 1800-tallets første år blev industrialiseret.

Udviklingen tog fart med anlæggelsen af et landsdækkende jernbanenet, herunder den 15 km lange Skt. Gotthard-tunnel, der fra 1882 skar sig gennem Alperne.

Da Europas stormagter i 1914 tørnede sammen i 1. verdenskrig, frygtede schweizerne for de værdifulde fabrikkers sikkerhed. Landet fastholdt derfor stædigt sin neutralitet, selvom verden stod i brand.