Fortidens sexmonstre havde ingen hæmninger

Filmskaber krævede sex på sofaen

For smukke skuespillerinder i 1950’ernes Hollywood var især ét sted svært at undgå i jagten på eftertragtede filmroller – den mægtige producer Darryl F. Zanucks sofa.

Flere gange om ugen trådte håbefulde skønheder ind på Zanucks kontor på filmselskabet 20th Century Fox til, hvad de troede var en prøve til en kommende rolle. Prøven bestod af at give Zanuck oralsex på hans såkaldte casting couch. Nægtede skuespillerinden, fik hun ikke rollen.

“Alle på studiet kendte til eftermiddagsprøverne. Han var ikke seriøs med nogen af kvinderne. For ham var de kun behagelige pauser i løbet af dagen”, skriver forfatteren Marlys Harris i sin biografi om Zanuck.

Zanuck kaldte kvinderne for sine “studieludere”, og ofrene talte stjerner som Marilyn Monroe og Jayne Mansfield. Var kvinden vrangvillig, spredte Zanuck rygter om hende; fx fik skuespillerinden Carole Landis ødelagt sin karriere efter et falsk rygte om en fortid som prostitueret. Zanuck fortsatte sin sexjagt, indtil lungebetændelse i 1979 tog livet af den 77-årige kæderyger.

Pædofil playboy holdt sexslaver

Romerne var vant til saftig sladder om eliten, men skandalerne nåede nye højder under kejser Tiberius. I 26 e.Kr. rykkede den 66-årige kejser til luksuspalæet Villa Jupiter på øen Capri og overlod det kedelige regeringsarbejde til Sejanus, lederen af prætorianergarden.

Tiberius’ palæ lå afsides på toppen af en ca. 330 meter høj klippe, og her kunne kejseren dyrke sine lyster langt væk fra sine kritikere i Rom. Væggene var dekoreret med pornografiske malerier, og tjenere serverede uden en trævl på kroppen. Purunge drenge kaldet “de stramme numser” havde gruppesex foran kejseren og hans gæster. I villaens svømmepøl var drengebørn – kaldet “små fisk” – trænet i at svømme ind mellem Tiberius’ ben og nippe til de kejserlige kønsdele.

“Hans kriminelle lyster var skamfulde”, skrev historikeren Tacitus.

Drenge, der beklagede sig, fik brækket benene eller blev kastet i havet fra villaens mure. Først i 37 e.Kr. standsede overgrebene, da Tiberius døde i sin villa, muligvis efter ordre fra hans arvtager, Caligula.

Teenagepave gjorde Vatikanet til et bordel

Som led i en politisk rævekage kunne den blot 18-årige italienske fyrstesøn Octavian i år 955 sætte sig i pavestolen under navnet Johannes 12. Straks indrettede den unge pave Vatikanet til spillebule og sit personlige bordel.

Især den pavelige sexlyst var berygtet. Mænd og kvinder, som ikke føjede den hellige fader, risikerede at blive voldtaget af paven. Ofte udførte Johannes overgrebene i kapeller viet til store helgener eller foran kirkealtre som ekstra provokation.

Paven gik heller ikke af vejen for incest. Ifølge datidens rygter havde Johannes sex med både sin niece og to af sine søstre. Det pavelige hof bestod af sleske ja-sigere og rygklappere. Ingen greb ind, så længe Johannes belønnede dem med kirkegods og titler.

Men efter ni års regime gik det galt. Paven døde, mens han havde samleje med en gift adelskvinde. Ifølge den samtidige historiker Liutprand af Cremona skete det enten som følge af et slagtilfælde, eller fordi hendes jaloux ægtemand brasede ind i soveværelset og rasende smed den skamløse pave ud ad vinduet.

Storgramser pralede af sine bedrifter

I 1600-tallets London kunne kvinder forvente at blive gramset på, ikke mindst af den ansete embedsmand Samuel Pepys fra Flådeministeriet.

Pepys kunne sjældent holde hænderne for sig selv, heller ikke når hans hustru, Elisabeth, var til stede. På en karettur sad hun i sædet lige over for ham, da han tvang sin sidekvindes hånd ned til “sin ting”, som Pepys kaldte sin penis, så hun kunne tilfredsstille ham.

“Efter fornøjelsen kom vi endelig hjem; og så til aftensmaden”, skrev den kække forfører i sin dagbog.

Hjemme måtte Samuel Pepys’ tjenestepiger acceptere deres anmassende herre eller risikere at miste deres plads.

“Jeg legede med hendes bryster”, skrev Pepys fx stolt om kokkepigen Nell i 1667. Da fru Pepys opdagede forholdet, fik hun rasende Nell fyret.

Når andre mænd bad ham om tjenester, krævede han ofte at have sex med deres koner som betaling. Pepys skrev åbent om sine seksuelle krænkelser i sin dagbog, men det hele var nedfældet i kode af frygt for følgerne, hvis den blev opdaget, mens han levede. Først i 1800-tallet blev koden brudt og dagbogen udgivet.

Husven forgreb sig på vennens datter

Selv ikke i hjemmet kan kvinder vide sig sikre, erfarede 17-årige Artemisia Gentileschi. I 1611 kom en ven af huset, maleren Agostino Tassi, på besøg i hendes families hjem i Rom. Artemisia var alene hjemme, og maleren så sit snit til at voldtage hende.

Efter voldtægten forventede Artemisias far, Orazio, at Tassi giftede sig med datteren for ikke at kaste skam over Gentileschi-familien. Da Tassi nægtede, hev faren den liderlige maler i retten. For at klargøre, om Artemisia talte sandt, blev hun tortureret med tommelskruer. Men hun blev ved med at råbe:

“Det sandt! Det sandt! Det sandt!”

Under den syv måneder lange retssag forklarede Gentileschi om voldtægten.

“Han kastede mig ned på sengen, pressede med en hånd på brystet og tvang et lommetørklæde over min mund med den anden”, forklarede Gentileschi i retten.

Det kom også frem, at Tassi muligvis også havde dræbt sin kone og voldtaget sin svigerinde. Han endte med at blive idømt to års fængsel, men da han var en af pave Paul 5.s ynglingsmalere, blev dommen omstødt, og han gik fri.

Doktor bedøvede og misbrugte patient

Såkaldt drugrape, hvor et bedøvet offer bliver voldtaget, er ikke en ny opfindelse. For over 700 år siden, i 1292, opsøgte engelske Isabella Plomet sin læge, Ralph de Worgan, med klager over smerter.

Tillidsfuld drak Plomet lægens hjemmelavede bryg mod smerterne. Drikken fik i stedet Plomet til at gå ud som et lys, hvorefter Worgan voldtog hende. Rasende anmeldte Isabella Plomet bagefter Worgan til myndighederne, og retssagen begyndte samme år.

“Ralph gav hende en mikstur, som han kaldte ‘dvale-drink’ at drikke. Bagefter havde han sex med hende mod hendes vilje”, lyder anklageskriftet.

Retssager om voldtægt er sjældne i middelalderen, og helt usædvanligt endte Isabella Plomet med at vinde sagen. Worgan blev dog ikke dømt for voldtægt, men for med sin mikstur at skade lægestandens anseelse. Som godtgørelse skulle den anløbne læge betale en mark i erstatning til sin misbrugte patient – en bøde, som efter datidens forhold svarede til prisen på en okse.

Rocklegende jagtede unge piger

Teenageidolet Chuck Berry var verdenskendt for numre som “Johnny B. Goode” og gav i 1979 privatkoncert i Det Hvide Hus for præsident Jimmy Carter. Musikeren havde dog en dyster side: Sin hang til unge piger.
Allerede i 1962 blev Berry dømt for “af amoralske grunde”, som anklageskriftet kaldte det, at rejse alene over delstatsgrænser med den 14-årige pige Janice Escalanti og voldtage hende. Musikeren endte med en bøde på 5.000 dollars og halvandet år bag tremmer.

På få år blev musikkarrieren genrejst, men i 1990 havnede Barry i en ny retssag. Kvindelige ansatte i Berrys restaurant, Southern Air, klagede over installerede overvågningskameraer på toilettet. Da politiet ransagede Berrys hus, fandt de bunker af hemmelige optagelser af kvinder og mindreårige piger på toilettet. Berry brugte over en million dollars på advokater og havde held til at få sagen droppet, efter at han indgik en aftale med anklagemyndigheden. I stedet accepterede han en dom for at besidde store mængder marihuana, som politiet også havde beslaglagt.

Sexmonster terroriserede landsby

I årtier udnyttede præsten Pierre Clerque kvinder og unge jomfruer i den franske landsby Montaillou. Hvis ikke kvinderne føjede præsten, anklagede han dem for kætteri. Men da den 21-årige bondekone Grazide Rives omkring 1320 endte i forhør hos inkvisitionen, afslørede hun alt, hvad der virkelig foregik i landsbyen.

“Præsten kom til min mors hus, mens hun var ude at høste. Han pressede på og sagde:

‘Tillad mig at kende dig kødeligt’. Jeg var 14 eller 15 år og jomfru… han tog min mødom i laden”, forklarede Rives den forbløffede forhørsleder.

Moren og senere Rives ægtemand accepterede overgrebene af frygt for Clergue.

“Med præsten er det i orden. Men du skal ikke have andre mænd!” havde ægtemanden sagt ifølge Rives.

Præsten forsøgte at forsvare sig med argumentet, at “kødeligt samkvem er altid forkert, også blandt ægtefolk. Og når alt er forbudt, er alt tilladt”.

Han endte dog med at blive smidt i fængsel og døde kort tid efter af sygdom i den uhumske celle.