Frimurerlogen: Historiens mest sagnomspundne selskab

Falsk: “Tempelridderne blev frimurere”

De første frimurere var en gruppe tempelriddere, som undslap udslettelsen af deres orden i 1300-tallet. Sådan lyder en af de mest sejlivede myter om frimurerlogens oprindelse.

Tempelridder-ordenen­ blev opløst efter ordre fra paven og kong Filip 4. af Frankrig, og i 1314 blev ordenens stormester, Jacques de Molay, brændt på bålet, dømt for kætteri.

År-sagen til ordenens endeligt var, at kong Filip ønskede at få fingre i dens enorme formue. Desuden frygtede mange tempelriddernes gådefulde ritualer, som de anvendte ved optagelse af nye medlemmer.

Ifølge myten lykkedes det en gruppe tempelriddere at flygte til Skotland, hvor de gemte sig i de murerlav, som allerede eksisterede i landet.

Med ind i lavene tog ridderne den udslettede ordens gådefulde ritualer, hemmelige visdom og muligvis også dens forsvundne skat. Ifølge myten genopstod tempelridderne altså i form af frimurerne.

Forbindelsen mellem tempelherrerne og frimurerne er imidlertid aldrig blevet påvist. Og eksperter i tempelriddernes historie afviser, at de to ordener nogensinde har haft noget med hinanden at gøre.

Den første frimurer-storloge blev først oprettet i England i 1717, da fire mindre frimurerloger slog sig sammen.

Hvor længe de mindre loger på daværende tidspunkt havde eksisteret, er uvist. Men at de har rødder helt tilbage til 1300-tallets tempelriddere, er usandsynligt.

En langt mere sandsynlig forklaring på frimurernes opståen er, at de har deres oprindelse i middelalderens murerlav.

På den tid eksisterede to typer murere – de, som arbejdede med almindelige sten, blev kaldt “grove murere”.

De, som tog sig af den mere avancerede udsmykning i blødere stentyper – såkaldte frie sten – blev til gengæld kaldt “frie murere”.

De frie murere organiserede sig i lav og senere i særlige loger for at bevare deres monopol på det højt betalte arbejde.

Sandt: “Logebrødre stod bag de store revolutioner”

Frimurerne har flere forskellige grene rundt omkring i verden.

Den fransk-italienske gren – Grand Orient de France og Grand Orient D'Italia– adskiller sig på en række områder fra andre frimurer-storloger. Medlemmerne har lov til at være ateister, og de­ har desuden tradition­ for at blande sig i politik.

En række fremtrædende deltagere i den franske revolution var fx frimurere. En af de vigtigste var Georges­ Danton, der var hovedkraften i revolutionens første fase.

Det samme var tilfældet i den italienske uafhængighedsbevægelse, risorgimento, i 1800-tallet. De to revolutionære ledere Giuseppe Garibaldi og Giuseppe Mazzini var begge stormestre i Italiens Grand Orient-loge.

Grand Orient-frimurernes politiske ambitioner er dog atypiske. De fleste andre frimurerloger insisterer på ikke at blande sig i politik.

Sandt: “USA blev grundlagt af frimurere”

Frimurerne havde uden tvivl stor indflydelse i det tidlige USA. Lederen af uafhængighedskrigen og landets første præsident, George Washington, var frimurer.

Det samme var 20 af hans i alt 22 generaler og 104 af de 106 stabsofficerer. Desuden var samtlige af USA's 13 første guvernører logebrødre, og det samme gjaldt hele Washingtons­ første regering.

Målet med oprøret mod England skal ifølge konspirationsteoretikere have været at skabe en stat baseret på frimurernes organisationsprincipper.

Som bevis peger de bl.a. på, at både USA's våbenskjold og 1-dollarsedlen indeholder “frimurersymboler” som fx pyramiden og det altseende øje.

Symbolerne er imidlertid universelle og findes langtfra kun i fri-murernes verden.

Den eneste kendte frimurer i den komite, som designede USA's våbenskjold, var Benjamin Franklin. Hans forslag indeholdt ikke et altseende øje, og det blev kasseret.

Falsk: “Sladrehanke straffes med døden”

Mange myter om frimurerordenen lyder, at frafaldne eller åbenmundede frimurere bliver straffet.

Rygterne skyldes bl.a., at nye medlemmer ved indtræden i ordenen indvilger i at få tunge, indvolde og hjerte revet ud samt hovedet hugget af, hvis de bryder deres tavshedsløfter til ordenen.

I 1826 forsvandt den amerikanske frimurer William Morgan sporløst efter at have proklameret, at han ville udgive en bog om logens hemmeligheder.

Morgan var angiveligt blevet bortført og myrdet af en gruppe hævngerrige logebrødre. Frimurerne nægtede anklagerne og påstod, at de havde betalt Morgan for at forlade landet. Ikke desto mindre blev tre logebrødre dømt for bortførelsen.

Alt tyder imidlertid på, at Morgan ikke blev offer for en forbrydelse.

Trods logens lange historie kender­ forskerne fortsat ingen eksempler­ på, at nogen er blevet straffet for at have afsløret frimurernes­ hemmeligheder.

Falsk: “Frimurerne myrdede Mozart”

Komponisten Wolfgang Amadeus Mozarts død har altid været omgærdet af mystik. Og et af de mange rygter fortæller, at han blev myrdet af frimurerne.

Mozart var nemlig frimurer i de sidste syv år af sit liv. Han lagde aldrig skjul på det og forsøgte aktivt at hverve familie og venner.

Men da musikgeniet komponerede operaen “Tryllefløjten”, begik han ifølge rygtet en skæbnesvanger fejl.

Operaen indeholder mange referencer til frimurerne og deres hemmelige ritualer. Derfor påstår konspirationsteoretikere, at frimurerne slog komponisten ihjel som hævn for at have afsløret deres dybeste hemmeligheder for offentligheden.

Ingen har imidlertid kunnet svare på, hvorfor Mozart, der var en ivrig og loyal logebror, pludselig skulle have vendt sig imod frimurerne.

Andre rygter fortæller i øvrigt, at Mozart blev dræbt af komponistrivalen Salieri eller en jaloux ægtemand. Sandheden er, at Mozart formentlig døde af en streptokok-infektion.

Falsk: “Logebrødrene bedriver sort magi”

Anklager om satanistiske ritualer og djævletilbedelse har altid fulgt fri-murerne. Logens brug af bl.a. kranier og ligkister i bl.a. indvielsesritualerme skyldes imidlertid ikke, at de er satanister.

Genstandene symboliserer ifølge frimurerne derimod de nye medlemmers “død” i deres­ gamle liv, inden de bliver frimurere.

Under indvielsesceremonien får det kommende medlem bind for øjnene, hvorefter tre mænd beordrer ham til at afsløre frimurernes hemmelighed.

Den blændede mand sværger, at han aldrig vil afsløre hemmeligheden, og lader, som om han dør.

Herefter genopstår han symbolsk fra de døde som frimurer. Ceremonien har rod i historien om kong Salomons chefarkitekt, Hiram­ Abiff, som ifølge frimurerlegenden nægtede at afsløre mestermurerens hemmelighed­ og derfor blev dræbt.

De uhyggelige effekter, som bruges under frimurerceremonierne, skal også symbolisere medlemmernes rejse fra mørket til kundskabens lys.

Frimurerlogen har i alt tre hovedgrader: antagen lærling, frimurersvend og mestermurer. I spidsen for hele logen står stormesteren.

Efterhånden som frimurerne stiger i graderne, bliver de indviet i flere og flere af ordenens hemmeligheder.

Undervejs bevæger frimurerne sig samtidigt op på et højere åndeligt og moralsk plan. At blive et bedre menneske er ifølge logen det primære­ formål med frimureriet.

Af samme årsag stiller logen ikke krav til den enkelte frimurers religiøse over-bevisning (undtaget er de nordiske frimurerloger, hvor medlemmerne skal være døbt i den kristne tro).

Den eneste betingelse i den henseende er, at medlemmerne skal erklære, at de tror på et “højeste væsen” som skaberen af universet.

Falsk: “Jøderne kontrollerer frimurerlogen”

Allerede i 1800-tallet beskyldte antisemitiske katolikker frimurerlogen for at være en jødisk organisation.

Teorien blev ivrigt taget op af nazisterne, som i 1930'erne førte aggressive kampagner mod frimurerne. Ifølge nazisternes teori planlagde jøderne gennem frimurerlogen at overtage verdensherredømmet.

Sandheden er imidlertid, at jøder aldrig har haft en speciel magtposition i frimurerlogen. Logen har dog haft mange jødiske medlemmer.

Det skyldes, at frimurerlogen allerede i 1700-tallet blev åbnet for jøder, mens mange andre organisationer, klubber og skoler i datidens Europa var lukket for jøder.

Falsk: “Jack the Ripper var frimurer”

I 1976 udgav den britiske forfatter Stephen Knight en omdiskuteret bog om Jack the Ripper-mordene i 1800-tallets London.

I bogen hævdede han, at drabene på de fem prostituerede var begået af frimurere.

Hensigten var at skjule, at dronning Victorias sønnesøn, prins Albert Victor, i smug havde giftet sig med en katolsk butiks-assistent ved navn Annie Crook. De to havde endog fået et barn sammen.

For at skjule skandalen beordrede lord Salisbury, der var landets statsminister og frimurer, sine logebrødre at myrde en af Annies veninder og fire andre prostituerede.

De fem kvinder havde nemlig forsøgt at afpresse regeringen med deres viden om barnet.

Teorien har givet inspiration til bl.a. succesfilmen “From Hell”. De fleste seriøse forskere afviser dog teorien, fordi den ikke kan bevises.