Bank, krak og grådighed

Templet var den første bank

I oldtidens Babylonien og Egypten var templer oplagte steder for borgerne at deponere deres værdier. Ingen turde nemlig røve gudernes hellige bygninger.

Regn­skaber viser bl.a., at præsterne i babylonske­ templer på kong Hammurabis tid – i 1700-tallet f.Kr. – også lånte penge ud.

Babylonierne var dermed de første til at etablere egentlig bankvirksomhed.

Pengeoverførsler gjorde handel lettere

Oldtidens grækere var ivrige handelsmænd, og det krævede et solidt og alsidigt bankvæsen.

I 400-tallet f.Kr. kunne athenske forretningsfolk fx slippe for at transportere tunge pengekister fra by til by med fare for at blive udplyndret. I stedet indleverede de summen i den lokale bank,
fik et garantibevis og hævede der­efter værdierne i en anden bank ved rejsens endemål.

I de græske banker kunne kunderne også få lån og veksle fremmed­ valuta.

Jøderne fik det forbudte erhverv

Et beskidt og ukristent erhverv. Sådan lød den katolske kirkes dom over pengeudlånere i middelalderen.

I 1100-tallet gik paven så langt som til helt at forbyde enhver kristen at tage renter og gjorde det dermed umuligt at tjene penge på bankvirksomhed.

Europas konger og fyrster havde imidlertid brug for at kunne låne store summer til byggeri og krig. Kongerne udpegede derfor jøderne, som ikke var underlagt kirkens forbud, til at tage sig af pengeudlån mod at få kongernes beskyttelse.

Jøderne var udelukket fra at arbejde i de fleste håndværkerfag, og pengeudlån gav dem en mulighed for at overleve. Til gengæld gjorde ordningen dem endnu mere afskyede i den almindelige, kristne befolknings øjne.

Italienere grundlagde den moderne bank

Med kreativ bogføring lykkedes det italienske købmænd at omgå kirkens forbud mod renter.

I løbet af 1300- og 1400-tallet så norditalienske købmænd deres snit til at overtage en stor del af jødernes profitable udlånsvirksomhed. Renter var fortsat forbudt, men det kirkelige forbud kom italienerne udenom ved i regnskaberne bl.a. at kalde renterne for frivillige gaver eller belønning for risiko.

Den kreative bogføring fik banker til at poppe op i stort tal i Genova, Siena og ikke mindst Firenze, hvor den berygtede Medici-familie tjente styrtende på pengeudlån. Familien blev så magtfuld, at den overtog ledelsen af Firenze og fik flere medlemmer udnævnt til paver.

Italienernes finans-imperier­ anses i dag for foreløberen til det moderne­ bankvæsen.

Konkursbo blev nationalbank

I 1661 udstedte Stockholms Banco som den første bank i Europa pengesedler i stedet for mønter.

Banken gik imidlertid fallit, fordi den havde trykt flere sedler ud, end den kunne stille sikkerhed for.

Ruinerne af banken kom under politisk kontrol og genopstod i 1668 under navnet Riksens Ständers Bank. Banken eksisterer fortsat og er i dag Sveriges nationalbank.

9.000 amerikanske banker gik konkurs

Sorte torsdag har historien døbt den 24. oktober 1929, hvor aktiekurserne på Wall Street-børsen i New York styrtdykkede.

I årene forinden havde mange hundredtusinde amerikanere – ofte for lånte penge – investeret i de tilsyneladende evigt stigende aktier.

Men til sidst brast boblen og kastede verden ud i kaos. Krisen kostede 9.000 amerikanske banker livet.

Grådighed udløser verdenskrise

Den internationale investeringsbank Lehman Brothers havde indtil for få år siden aktiver for svimlende 691 mia. dollar og beskæftigede 26.000 ansatte. Bankens succes var imidlertid bygget på yderst risikable lån, og i 2008 gik det galt.

Finansgiganten blev erklæret konkurs, og krakket sendte rystelser ud over hele kloden. Blandt taberne var de europæiske pensionsfonde, der mistede trecifrede milliardbeløb.

Lehman Brothers-konkursen er den største i striben af banker, der er blevet lagt ned af den globale finanskrise, som den vestlige verden stadig forsøger at kæmpe sig ud af.