Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Jamna-nomaderne gjorde cannabis til en handelsvare i begyndelsen af bronzealderen.

Samfund - Handel

Cannabishandel går 5000 år tilbage i tiden

Forskere mener at have fundet frem til historiens første cannabis-sælgere.

Det område, vi i dag kender som grænselandet mellem Rusland og Ukraine, var i bronzealderen hjemsted for Jamna-nomaderne. De var kendt som dygtige handelsfolk, og man mener, at de for 5000 år siden grundlagde en transkontinental handelsrute mellem Europa og Asien.

Samtidig skete et boom i forekomsten af cannabis i Østasien. Og det var ikke et tilfælde. En ny undersøgelse fra Free University of Berlin tyder nemlig på, at Jamna-nomaderne solgte cannabis fra Europa til Asien.

En eftertragtet handelsvare

Forskerne har undersøgt cannabis-fibre fra Europa og Østasien og kan konkludere, at cannabis var en eftertragtet handelsvare:

"Cannabis var yderst anvendeligt i mange sammenhænge og på mange måder. Derfor blev planten dyrket med det primære formål at blive solgt videre," siger Tengwen Long, der er palæontolog ved Free University of Berlin. Han fortæller, at cannabis både blev brugt som medicin, som fibermateriale til tøjproduktion og som rusmiddel.

Udbredt i Europa

Undersøgelsen rykker desuden ved teorien om, at Kina og det centrale Asien var de første steder til at udbrede brugen af cannabis. Den grønne plante var nemlig også udbredt i både

Europa og Østasien.

Men ikke før bronzealderen blev cannabis-handel altså sat i system.

Tengwen Long understreger dog, at cannabis blot var en lille del af den handel, der foregik på tværs af de to kontinenter:

"Der blev bestemt handlet med cannabis, men handlen i bronzealderen omfattede mange flere varer, såsom bronze, korn og heste," siger han.

Læs også:

Piercing læbe forhistorisk
Arkæologi

Forhistorisk mand bar gigantiske ansigts-piercinger

2 minutter
Opfindelser

Hvornår blev lighteren opfundet?

2 minutter
Søfart

Fransk kavaleri erobrede hollandsk flåde

1 minut

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din emailadresse for at modtage en email med anvisninger til nulstilling af kodeord.
Ugyldig e-mailadresse

Indtast kode

Vi har sendt en email til med en kode
Fejl: Indsæt kode

Ny adgangskode

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul