London dannede rammen om historiens første verdensudstilling i 1851.
Blandt initiativtagerne var prins Albert, dronning Victorias mand, som ville bruge udstillingen til at sætte Storbritannien i scene som verdens førende industri-nation.
Ganske vist ville andre lande også få mulighed for at fremvise deres egne produkter, men formålet var først og fremmest at vise, at briterne “førte an inden for ethvert område, hvor styrke, holdbarhed, brugbarhed og kvalitet var i fokus”.
Idéen til udstillingen kom af den franske tradition med nationale industriudstillinger.
Udstillingen foregik i et 563 m langt drivhus – Crystal Palace – der var bygget til formålet.
Siden 1798 havde producenter i Frankrig med få års mellemrum udstillet deres arbejde ved overdådige udstillinger.
Begivenheden tiltrak så meget opmærksomhed, at den inspirerede briterne til en udstilling for alle verdens lande.
Verdensudstillingen i 1851 varede et halvt år og fik besøg af ca. 6 mio. gæster – heriblandt berømtheder som Charles Darwin og Karl Marx.
De besøgende kunne bl.a. opleve en faxmaskine, en maskine til elektronisk afstemning og et gigantisk teleskop på fem meter.
