De første mønter blev efter alt at dømme udstedt for omkring 2.600 år siden af kong Alyattes i Lydien i nutidens vestlige Tyrkiet. Mønterne bestod af elektrum – en legering af guld og sølv, som forekommer i naturen.
Metallet blev støbt i små klumper a ca. fem gram og stemplet med en løve og en lille sol på den ene side, hvilket var kong Alyattes’ symboler og viste, han havde udstedt mønten.
På den anden side havde mønterne et hulrum, som formentlig blev brugt til at regulere deres vægt.
Blandingsforholdet mellem guld og sølv varierede i de enkelte mønter, og forskere er i tvivl om deres egentlige købekraft i Lydien. Alt mellem 1 og 11 får er blevet foreslået som møntens værdi.
Kong Krøsus skabte den første valuta
Idéen om en standardiseret vægt og størrelse for mønterne opstod nogle årtier senere – i årene omkring 550 f.Kr. – hos Alyattes’ søn, kong Krøsus.
Han udstedte to slags mønter i henholdsvis guld og sølv. De havde alle samme vægt og bar Krøsus’ segl som en garanti for ædelmetallets vægt og renhed.
Mønterne blev sat i cirkulation i Lydien, hvor de på kort tid erstattede Alyattes’ elektrum-mønter.
“Så vidt vi ved, var de (lydierne, red.) det første folk, som introducerede brugen af mønter af guld og sølv”, skrev den græske historieskriver Herodot i 400-tallet f.Kr.
Fra Lydien spredte de nye mønter sig hurtigt til de græske bystater og blev senere overtaget af perserne.