De første gule taxaer blev efter alt at dømme indført af Albert Rockwell, som i 1912 grundlagde Yellow Taxicab Co. i Bristol, Connecticut.
Ifølge overleveringer valgte Rockwell at male sine vogne gule, fordi det var hans kones yndlingsfarve.
Snart efter blev Rockwells iøjnefaldende vogne kendt i hele byen, og han forsøgte ivrigt at forhindre andre vognmænd i at male deres taxaer gule.
Rockwell førte op mod 50 retssager, og selvom han vandt enkelte sager, slog domstolene fast, at han ikke kunne få eneret på gule vogne.
Manden, som gjorde gul synonym med amerikanske taxaer, var dog ikke Rockwell, men John Hertz.
Han ejede en håndfuld taxaer i Chicago og læste i 1915 en videnskabelig artikel, som slog fast, at gul var den mest synlige farve over store afstande.
For at gøre sine vogne synligere i bybilledet malede Hertz dem gule, og kunderne begyndte at strømme til.
På få år fik Hertz ca. 2.700 vogne, som kørte rundt i flere storbyer. Andre vognmænd fik øjnene op for Hertz’ forretningsstrategi og fulgte i hans fodspor.
I 1969 blev gul ved lov en obligatorisk farve for taxaer i New York. Formålet var at adskille registrerede taxaer fra andre hyrevogne, som samlede kunder op uden en statslig tilladelse.