James Thomas Brudenell, syvende jarl af Cardigan, anførte briternes lette kavaleribrigade under krimkrigen (1853-1856).
For at kunne holde varmen havde officererne i brigaden strikkede veste, som de bar under uniformerne.
Beklædningsgenstanden blev berømt efter omtalen af jarlens og kavaleribrigadens selvmorderiske angreb på det russiske artilleri under slaget ved Balaklava i 1854.
Cardigan skulle sammen med 673 kavalerister sætte det russiske artilleri ud af spillet, men dårlige efterretninger om fjendens positioner og elendig kommunikation gjorde, at angrebet endte i en katastrofe.
Cardigan ledte sin kavaleribrigade direkte ind i krydsilden, som kostede 118 soldater livet, mens 127 blev såret.