Sådan købte man ind: Fra markedspladser til postordrekataloger

Middelalderen: Dansende bjørne underholdt kunderne

Langt de fleste europæere boede i middelalderen på landet – langt væk fra handelsveje og købmandshuse. 

Markedsdagene, som blev afholdt flere gange om året, var derfor en kærkommen anledning til at købe varer, som bondefamilien ikke selv kunne fremstille, til at møde andre og more sig.

På de store markeder solgte handlende varer fra fjerne egne som fx klædestoffer, parfume og krydderier. 

Imellem indkøbene kunne kunderne underholde sig med bl.a. teaterforestillinger, jonglører og dansende bjørne.

Velorganiserede markeder ansatte kontrollører, som forsøgte at forhindre snyderi. Købmænd, som overtrådte reglen, kom i gabestok.

Større markeder blev besøgt af folk langvejs fra og strakte sig over flere dage. For mange var begivenheden ét af årets højdepunkter. 

1700-tallet: Shoppingcentre bugnede med luksusvarer

Paris var med et indbyggertal på omkring 500.000 Europas største by. 

Handel, kultur og videnskab blomstrede, og blandt overklassen var efterspørgslen på luksusvarer stor. Handsker, hatte, strømper og vifter var særlig eftertragtede.

De fine varer købte overklassen i et shoppingcenter indrettet omkring det gamle kongepalads, Palais de la Cité. 

Bygningerne lå på en ø midt i floden Seinen, og de fornemme omgivelser gjorde butikkerne populære blandt velhavende parisere.

1800-tallet: Onlineshoppingens forløber

Med et postordrekatalog fra den walisiske manufakturhandler Pryce Pryce-Jones kunne britiske forbrugere fra 1861 købe ind i ro og mag hjemmefra og derefter få varerne bragt lige til døren. 

Et voksende jernbanenet og en post-reform, der gjorde det let og billigt at sende breve og pakker over hele landet, sikrede succesen. 

Blandt kunderne var både dronning Victoria og sygeplejersken Florence Nightingale.