Tinglysning: Fra jordkast til digital signatur

I 2022 underskrives tinglysning med en digital signatur. Dokumenterne er digitale og har praktisk talt ingen jordforbindelse. Derfor er det ironisk, at tinglysning oprindeligt foregik ved at kaste jord på den nye ejer.

Sådan startede tinglysningens historie nemlig tilbage i 1100-tallet. Her foreskrev de gamle landskabslove, at skødning skulle lyses på tinge. I Jyske Lov står der således: “Paa Tinge skal mand Jord skiøde oc ey andersteds”.

Når en ejendom skulle sælges, foregik overdragelsen således på tinge, hvor sælger kastede jord fra ejendommen på køberen - enten i hans kappe eller skød. Det er faktisk heraf, ordet “skøde” stammer.

Før de digitale advokaters tid

Meget har ændret sig siden 1100-tallet. I dag er det utænkeligt, at en overdragelse af en ejendom ville finde sted ved hjælp af jordkast. Boligadvokater er i høj grad gået digitalt, så kunderne kan få køberrådgivning hjemmefra.

Du skal hverken møde op på tinge eller på advokatens kontor for at få udarbejdet, kontrolleret og tinglyst dit skøde. Tværtimod kan du nyde livet hjemme i din bedste lænestol, mens sagen bliver ordnet. Du kan læne dig tilbage, mens du får rådgivning af professionelle.

Det er ikke kun proceduren omkring tinglysning, der er blevet digitaliseret og effektiviseret i en grad, så historien virker utrolig. Også gennemgang af købsaftalen, rådgivningsskrivelse, godkendelsesskrivelse og godkendelse af handlen kan i dag i høj grad foretages digitalt. Det er nemt, hurtigt, og det griser ikke.

Tinglysningens tidslinje

Hos Danmarks Domstole kan man således hurtigt få et overblik over Tinglysningens historie, som sagt daterer sig helt tilbage til 1100-tallet:

• I 1100-tallet foregik skødning på tinge. Her blev en ejendom overdraget ved, at sælger kastede jord fra ejendommen i skødet eller kappen på den nye ejer. De tilstedeværende på tinge fungerede som vidner på overdragelsen.
• I 1551 blev tingbogen indført. Ved hvert ting blev dokumenterne skrevet, i løbende rækkefølge, i skøde- og panteprotokoller. Der var dog ikke noget sted, hvor man kunne få en samlet oversigt over en ejendom.
• I 1664 blev alle ejendomme tildelt matrikelnumre af skattemæssige årsager.
• I 1845 fik hver enkelt ejendom i tingbøgerne deres eget blad. Her stod matrikelnummer, ejerforhold, hæftelser og servitutter. Tingbøgerne henviste også til, hvor indholdet af dokumenterne kunne findes i skøde- og panteprotokollerne.
• I 1927 trådte den nugældende tinglysningslov i kraft – bygget på de samme principper som i 1845.

Herfra var der ikke mange år til, at snørklede håndskrifter og kilotunge tingbøger var et overstået kapitel. I 1992 blev der nemlig indført edb i tinglysningen, og i 1993 blev tingbøgerne for fast ejendom konverteret til edb - én retskreds ad gangen.
Siden er tinglysningen kun blevet mere digital, og i dag er pen og blæk erstattet af den digitale signatur. Kun få (ofte komplicerede) sager behandles manuelt af medarbejdere hos Tinglysningsretten i Hobro – og jord indgår ikke i proceduren.