Tulipaner var skyld i den første finansboble
I 1630’erne var efterspørgslen på de eksotiske tulipaner så stor i Holland at der opstod en økonomisk boble takket være spekulanternes grådighed. Blomsterløgene værdi steg eksplosivt – et løg kunne koste det samme som et flot hus.
Efter kroværten Wouter Winckels død blev hans løgsamling solgt for at skaffe midler til at forsørge hans syv efterladte børn. Auktionen foregik en råkold februardag i 1637, der blev budt vildt på løgene, og da auktionen var slut, var Winckels børn blevet 90 000 gylden rigere. De fik ca. 13 000 gylden hver, hvilket nogenlunde var, hvad en håndværker-familie tjente på 40 år. De solgte løg var ikke almindelige løg, men tulipanløg, der i 1637 var mere værd end deres egen vægt i guld.
Samme uge brast den såkaldte tulipanboble, og mange, der blev regnet for rige, blev pludselig ludfattige.
Holland var en anderledes stat i starten af 1600-tallet. Landet var en republik, og de protestantiske indbyggere blev betragtet som triste, arbejdsomme og strenge. Hollænderne var dog ikke kun stramtandede republikanere, men også gode forretningsmænd. De var nysgerrige over for de nymodens ting, der kom til Europa fra Amerika og Indien. De havde råd til at samle på smukke og dyre ting, eftersom Holland var et af kontinentets rigeste lande.
Hurtigt populær
Tulipanen kom formentlig til Holland i 1562. Den købmand, der tog imod de første løg, vidste ikke, hvad han skulle mene om dem, og hans stuepige stegte dem i olie og eddike. Men blomsten blev snart populær. Botanikeren Carolus Clusius elskede den for dens skønhed og hårdførhed og muligheden for at kunne fremavle nye varianter.
Tulipanen var på den tid ikke noget for almindelige mennesker; de, der havde råd til denne dyre interes-se, var feinschmeckere og grup-per, der blev kaldt lief-hebbers. Det var lærde og rige selskaber, som holdt kontakten via breve og middage. Deres interesse for tulipaner var dog ikke risikofri. Clusius blev to gange udsat for indbrud, hvor hundredvis af dyrebare løg blev stjålet.
Markedsplass i Haarlem på 1600-tallet. I førstningen var tulipaner en hobby for feinschmeckere, men snart ble middelklassen fristet til å delta.
Sjælden og dyr
Mange dyrkede tulipaner, fordi de var smukke, ikke for at tjene penge. Men der var ikke mange løg, for de var svære at masseproducere. Efterspørgslen gjorde tulipanerne kostbare, hvilket fik flere til at dyrke dem. Mange amatøravlere var bedragere, der håbede på at tjene store penge på blomster.
I 1630'erne kom der gang i tulipanhandlen. Der kom flere avlere til, og de yngre begyndte at sælge enklere løg billi-gere. Før solgte man løg pr. blomsterbed, hvilket var enormt dyrt, men nu blev de solgt pr. kurv, pr. løg eller pr. "ess" (0,05 gram).
Blev rig på løg
Wouter Winckel hørte til gruppen af nye avlere. Han var en enkel kroejer med syv moderløse børn at forsørge. Han begyndte at handle med løg for at brødføde sine børn. Han havde heldigvis næse for forretninger, og ved hans død havde handlen med tulipanløg gjort ham til en af landets rigeste mænd. Hans rigdom lå ikke i en skatkiste, men i jorden.
Tulipanhandlen lokkede flere og flere middel-klassemennesker til at deltage
i løghandlen. Mange stolede på rygterne om, at man kunne lave hurtige og meget store penge på tulipaner.
Købslog på kroerne
De nytilkomne på tulipanmarkedet blev kaldt florister. De købslog om tulipaner pga. deres høje værdi, ikke pga. deres skønhed, og lavede forretninger på støjende værtshuse. Længst inde
i mylderet af rygende, drikkende og spisende gæster foregik handlen. De handlende dannede små klubber. Deres selvtillid var blandet med uro, når de bød mere og mere for færre og færre løg. Småberusede skrev de deres bud og modbud op på griffeltavler og fejrede deres køb med et par solide flasker vin.
Den 13. Juli får filmen Tulipanfeber, med bl.a. Alicia Vikander og Judi Dench på rollelisten.
Med den form for handel røg efterspørgslen i vejret, da man konkurrerede om løg. Det betød, at selv enkelte løg kunne koste en formue. Enkelte løg, som man før i tiden smed ud, blev nu kostbare. De blev derfor købt for andet end penge, fx da tre løg blev betalt med et hus i 1633.
Rige på papiret
Altså spekulerede folk med penge, de ikke havde, i løg, de ikke havde set – deres rigdom fandtes kun på papiret. Det usædvanlige ved Winckel var, at han faktisk ejede og kunne røre ved sine løg. Det gjaldt ikke de handlende, der på indelukkede kroer handlede med gældsbeviser og skabte indbyrdes kæder af købere og sælgere, hvor alt var afhængigt af, at løgene fortsat ville være værdifulde, når de blev gravet op af jorden. Men så længe priserne steg, så det ud til at fungere.
I efteråret 1636 levede tulipangalskaben op til sit navn. Flere og flere lod sig låse fast i spekulationshandlens kæder. Hvor mange det drejede sig om, er uvist, måske op mod 5 000 ud af Hollands to mio indbyggere. Når flere handlede, steg priserne endnu hurtigere – enkelte løgs værdi kunne blive tre gange så meget værd på en uge eller endog på en dag, selvom de faktisk kun var til havebrug. I februar 1637 kom krakket. Priserne holdt op med at stige. Et løg blev solgt i ja-nuar 1637 for 10 000 gylden, hvilket svarede til prisen på et hus i Amsterdams finere kvarterer med have og stald. De handlende troede først, stagnationen var midlertidig. Samtidig begyndte mange alligevel at sælge deres løg, lidt tøvende. Når nogle begyndte på det, fulgte andre trop, og så flere og flere. Pludselig greb en vild panik hele Holland.
Tulipanmarkedet blev udslettet på en enkelt nat. Da alle solgte, og ingen ville købe, ikke engang de gamle feinschmeckere, styrtdykkede priserne. Mange handlende havde solgt alt, hvad de ejede, for at købe løg og var nu dybt forgældede. Efter krakket var tulipanløg ikke mere værd end andre planter.
Ny film om boblen
Den 13. Juli får filmen Tulipanfeber, med bl.a. Alicia Vikander og Judi Dench på rollelisten, premiere i de danske biografer. Den foregår i Amsterdam under tulipanboblen.