Den 8. september 1900 ramte en tropisk orkan med fuld kraft byen Galveston, der ligger på en lav sandø ud mod Den Mexicanske Golf.
Byens vindmåler blæste hurtigt i stykker, men meteorologer mener i dag, at det var en kategori 4-orkan, og at vindhastigheden nåede op omkring 210 km/t.
Resultatet var forfærdende. Store bølger skyllede gennem byen, underminerede husene og slog mange af dem i stykker.
I alt mistede cirka 8.000 mennesker livet. Mange blev skyllet til havs, mens andre omkom, da deres huse kollapsede. Over 3.600 huse blev helt ødelagt, og 30.000 gjort hjemløse.
Trods katastrofen afholdt man allerede dagen efter et massemøde i byen, hvor der blev nedsat en komité, der dels skulle skaffe hjælp til de nødstedte, dels udtænke en plan, der kunne hindre lignende katastrofer i fremtiden.
Det førte til to dristige forslag fra tre ingeniører: at opføre en betonmur mod havet og at løfte hele den lavtliggende by. Begge forslag blev vedtaget, og i 1902 begyndte anlægget af muren.
Det våde sand blev pumpet ind i byen gennem store rør. Når sandet var tørt, kunne det bruges som et nyt underlag.
Året efter gik ingeniører og en hær af arbejdere i gang med at løfte Galveston. Først blev der gravet en kanal, så pramme med sand kunne sejles langt ind i byen.
Sandet blev pumpet op fra havbunden mellem molerne i havnen, og inde i byen blev det pumpet videre ud i én af 16 sektioner. Rundt om hver sektion blev der opført et dige, der kunne holde på sandet.
Det var dyngvådt, når det blev pumpet op, men vandet løb hurtigt af, og tilbage var et tørt underlag. Ved hjælp af donkrafte blev 2.000 huse løftet op på den nye sandbund.
Selv en 3.000 tons tung kirke blev løftet med 700 donkrafte. På gaderne måtte rør, ledninger og sporvognsskinner møjsommeligt flyttes, alt imens indbyggerne var henvist til midlertidige fortove højt oppe i luften.
De lavestliggende dele af byen blev hævet fem meter, og som en sidegevinst fik man et forbedret kloaknet, fordi der kom mere fald på ledningerne. Som endnu en bonus blev byens havn bedre og dybere.
I 1910 var arbejdet fuldført, og i 1915 stod det sin prøve, da endnu en kraftig orkan ramte byen. Der var oversvømmelser, men denne gang mistede blot otte mennesker livet.