Aristoteles og Platon, 350 f.Kr.: Kvinder er dyr
Filosoffen Aristoteles forklarede i 350 f.Kr., hvorfor manden skulle bestemme over kvinden: “Det er bedst for alle tamme dyr at blive styret af mennesker.
Man må betragte det at være kvinde som et naturbetinget handicap”, sagde han.
Også den græske filosof Platon mente, at kvinder var mindre værd end mænd. Platon konkluderede i 360 f.Kr., at kvinder var kujonagtige mænd, der var blevet genfødt.
Platon mente dog, at kvinder var vigtige at have for at få samfundet til at køre gnidningsløst.
Galen, 200 e.Kr.: Deres køn er som muldvarpes øjne
Den græske læge Galen konkluderede i antikken, at kvinder er mænd, der endnu ikke er færdigudviklede.
Han sammenlignede kvinders ædlere dele med muldvarpens øjne, der ligner andre dyrs, men ikke fungerer optimalt.
“Kvindens kønsorganer udvikles ikke, de forbliver en ufuldkommen version af, hvad de skulle være, hvis de kom frem”, skrev Galen.
Han baserede sine konklusioner på indgående anatomiske iagttagelser, der viste, at kvinden i princippet var som manden, men uudviklet, da genitialierne stadig sad indvendigt.
Galen rejste rundt til samtidens universiteter for at indsamle viden og dygtiggøre sig som læge.
Men han boede en stor del af tiden i Rom, hvor der var forbud mod at dissekere menneske-kroppe.
For at få indblik i de indre organer og forskellen mellem kønnene måtte han studere anatomien hos dyr, bl.a. berberaber, der var hans favoritdyr.
Hans arbejde på en gladiatorskole gav ham dog indsigt i især den mandlige anatomi.
Han kaldte de kæmpendes sår for “vinduer ind til kroppen”, fordi skaderne gav ham viden om knogler og væv.
Kirkefaderen Augustin 400 E. Kr.: Kvinder er farlige
I år 400 var den kristne kirkefader og filosof Augustins holdning til kvinder helt klar:
“Hvilken forskel gør det, om det er en hustru eller moder, det er dog stadig fristeren Eva, som vi må være på vagt overfor i enhver kvinde”, skrev han.
Augustin mente ellers, at kvinder og mænd i princippet var lige fornuftige, da fornuften sad i sjælen, der var ens for alle.
Men han havde i sin munketilværelse sluttet sig frem til, at kvinderne var farlige på grund af deres seksuelle tiltrækningskraft. Derfor havde kvinden brug for manden, som
Augustin mente var skabt i Guds billede, til at tøjle og styre hende.
Thomas Aquinas, 1200-tallet: Pigebørn er en fejl
I middelalderen var kirken imod obduktioner og anatomiske undersøgelser. Derfor måtte de lærde tænke sig til svarene på, hvad kvinden var for en størrelse.
Den toneangivende kirkelige filosof Thomas Aquinas skrev i 1200-tallet, at kvinden måtte være udtryk for, at noget var gået helt galt under reproduktionen:
“Kvinden er et fejlfyldt og tilfældigt væsen, da sædens aktive kraft altid søger at genskabe en mand i sit eget billede. Så hvis en kvinde bliver skabt, må det være fordi, sæden er svag, eller fordi materialet (leveret af moderen) er uegnet eller på grund af påvirkning fra en udefrakommende faktor såsom vindene fra syd, der gør klimaet fugtigt”.
Martin Luther i 1500-tallet: Kvinder er skabt til at sidde
Martin Luther revolutionerede hele kirken. Bl.a. giftede han sig med en nonne og gjorde op med kravet om præsters liv i cølibat. Om kvinder skrev han:
“Kvinder burde blive i hjemmet – deres udformning indikerer dette, da de har brede hofter og et stort fundament at sidde på. Mænd derimod har brede skuldre og smalle hofter og besidder derfor intelligens”.
Lægerne i 1500- og 1600-tallet: Kvinder risikerer at blive mænd
Den franske læge Ambroise Paré fortalte i 1500-tallet om en kvindelig gedehyrde, der fik en penis, efter hun var sprunget over en grøft.
Og kollegerne tog hans beretning for gode varer. Flere andre læger bekræftede, at Parés patient nu var en mand.
Videnskaben mente, at kvinder kunne udvikle sig til mænd, hvis de udførte maskuline arbejsopgaver.
Rousseau og 1700-tallet: Uddan kvinder til at behage
Opdragelsesfilosoffen Jean-Jacques Rousseau var en af oplysningstidens progressive tænkere:
“Uddannelsen af kvinder skal altid være relateret til mænd. For at behage, for at være os behjælpelige, for at få os til at elske og værdsætte dem, for at uddanne os, når vi er unge, for at tage sig af os som voksne, for at rådgive os, for at trøste os og for at gøre vores liv nemme og behagelige”, sagde han.
Victoriatiden i 1800-tallet: Damer kan dø af skam
En britisk læge beskrev i 1828, hvordan en kvinde var blevet vanvittig på bryllupsnatten af skam over at have været sammen med sin mand.
“Majoriteten af alle kvinder er, heldigvis for dem selv, ikke meget besværet af nogen form for seksuelle følelser”, skrev lægen William Acton.
Moralen var skrap, og kvindens funktion var – uhindret af mentale overvejelser – at føde børn og være en trofast hustru og mor.
Dronning Victoria er citeret for at have sagt:
“Luk øjnene, og tænk på England”, da en hofdame beklagede sig over sin mands natlige besøg.
Der var dog grænser for, hvad tanken om fædrelandet gjorde det muligt at udholde:
Under fødslen af sine sidste to børn fik dronning Victoria det nyopdagede, smertestillende præparat æter af lægen John Snow, som dermed gik imod opfattelsen af, at kvinder – ligesom dyr – skulle føde i smerte.
I victoriatiden mente lægerne ikke, at kvinder havde nogen form for “seksuelle følelser”
Charles Darwin i 1800-tallet: Kvinder tilhører en laverestående race
I forbindelse med sine studier af arternes oprindelse kom Charles Darwin frem til, at kvinder var mænd biologisk underlegne.
Kvinders kendetegn var ifølge Darwin “karakteristiske for de lavere racer og vidner derfor om et tidligere og lavere stadie af civilisationen”.
Sociologen Gustave Le Bon gik videre med Darwins teorier og udtalte, at “der er et stort antal kvinder, hvis hjerner er tættere i størrelse på en gorillas end på de mest udviklede mandlige hjerner.
Denne underlegenhed er så åbenbar, at ingen kan modsige den; kun omfanget er værd at diskutere.
Kvinder repræsenterer den mest inferiøre form af menneskelig evolution og er tættere på de vilde end en voksen, civiliseret mand”.
Le Bon mente i øvrigt, at kvinders mindre hjerne var forklaringen på deres “hysteriske og irrationelle adfærd”.
Freud i 1930’erne: Kvinder vil have en penis
Psykoanalysens fader, Sigmund Freud, forstod efter eget udsagn ikke kvinder:
“Det store spørgsmål, jeg på trods af mine 30 års undersøgelser endnu ikke har været i stand til at svare på, er: Hvad vil kvinder have?” sagde han. Freud mente, at mange af kvinders psykiske problemer skyldtes penismisundelse – at kvinder ville være mænd.
Det positive ved denne misundelse var dog, at den kunne være med til at motivere kvinderne til at gå i psykoanalyse.
Terapien kunne hjælpe kvinden af med lysten til at udføre intellektuelt arbejde, og det var godt. For som Freud sagde: “Kvinder kan ikke bidrage med noget”.
Freuds egen datter slap dog aldrig af med trangen til intellektuelt arbejde og blev en af børnepsykologiens pionerer.
Friedrich Nietzsche i 1800-tallet: Glem ikke pisken
I 1800-tallet begyndte kvinder at kæmpe for flere rettigheder. Den tyske filosof Friedrich Nietzsche mente, at kvinder, som nægtede at indtage deres plads som mandens tjenere, skulle tugtes.
I sin bog “Således talte Zarathustra” skrev han: “Du går til kvinden? Glem ikke pisken!”
Pisken var ifølge Nietzsche nødvendig, fordi “en rigtig mand vil have to ting: fare og leg. Derfor vil han også have det farligste af alle legetøj, kvinden!”
Nietzsche anerkendte dog, at kvinder kunne have gode kvaliteter, og var kendt for sit gode forhold til sin mor Franziska.
Nazisterne i 1932: Vær smuk, og fød børn
Inspireret af Nietzsche tog nazisterne kampen op mod de kvinder, som nægtede at indtage deres plads i hjemmet.
Som en del af valgkampen i 1932 lovede Hitler bl.a. at fjerne 800.000 kvinder fra jobmarkedet.
“Kvinder skal sammen med socialisterne og jøderne fratages deres ret til at tjene penge”, sagde han.
Kvinderne mistede også retten til at sidde i nævningeting, fordi Hitler mente, at de var ude af stand til “at tænke logisk eller ræsonnere objektivt, da de er styret af deres følelser”.
Oplysnings- og propagandaministeren Joseph Goebbels var enig:
“En kvindes opgave er at være smuk og føde børn. Hunfuglen udsmykker sig for hannen og udklækker æg for ham”, sagde han.
Kvindernes opgave var at tage sig af hjemmet i nazi-tiden.