Romerriget: Alle gik på toilettet sammen
I hovedstaden var hjælpen altid nær for den trængende. Spredt rundtomkring i Rom lå adskillige offentlige toiletter, som alle fra fattige til velhavende romere kunne benytte sig af.
I toiletrummet stod lange bænke, der var forsynet med runde huller. Her sad romerne på rad og række, når de forrettede deres nødtørft.
Efter toiletbesøget vaskede de sig med en svamp, som de vædede i eddike eller vand fra den kanal, der løb gennem rummet. Svampene sad på en kort pind, var til fri afbenyttelse og blev delt af alle i rummet.
De fleste toiletter var gratis at bruge, men nogle steder måtte den besøgende dog betale et mindre beløb.
Som romernes herredømme spredte sig, fulgte toiletvanerne med. Bygherrer kopierede derfor hovedstadens latriner, som på den måde spredte sig over hele riget.
- Akvædukter gav vand: Kunstige kanaler førte vand ind fra søer og kilder uden for byerne. Kanalerne sørgede for, at romerne altid havde rindende vand.
- Havsvampe skulle tørre numsen: Romerne gjorde sig rene med havsvampe, som dykkere hentede op af vandet.
- Kloakken førte skidtet væk: En kanal anlagt under toiletbænken skyllede efterladenskaberne ud i store kloakrør. Herfra løb affaldet ud i floden Tiberen.
Fordel: Perfekt sted at lave forretningsaftaler Alle samfundslag besøgte toilettet, så forretningsmænd kunne let finde nogle at handle med.
Ulempe: Flere gik derfra med bakterier. Den tætte kontakt mellem folk gjorde, at bakterier hurtigt blev spredt.
Kloakker sørgede for, at skidtet blev ført væk fra byen.
Middelalderen: Toiletbesøg var en privatsag
Middelalderens konger og borgherrer behøvede ikke at forlade fæstningen for at gå på toilettet, for latrinen var bygget direkte uden på borgmuren.
Det lille rum blev gerne kaldt for “Hemmeligheden”.
Toiletsædet var lavet af enten sten eller træ, og under det førte et hul direkte ud i det fri. Gennem hullet kunne urin og afføring falde ned i voldgraven eller ramme jorden lige uden for borgmuren.
Nogle borgtoiletter havde plads til to besøgende, som sad side om side over to huller i bænken.
Efterladenskaber faldt i voldgraven.
1700-tallet: Toilettet blev tømt af natmanden
Dasset var en træbygning, som lå uden for huset eller i etageejendommenes baggård. Efterladenskaberne blev samlet i en spand, som regelmæssigt skulle fyldes med vand, der blev hentet op fra brønden med en håndpumpe.
Spanden blev tømt hyppigt, og i byerne blev det arbejde udført af natmanden. Når de toiletbesøgende skulle tørre sig, brugte de aviser eller sider, som de rev ud af bøger. De fattige i stedet anvendte græs eller blade.
Das blev brugt til langt op i 1900-tallet.