Vægteren i London passede på borgerne

Hvad lavede vægteren?

Fortidens mennesker stod hver dag op for at løse et utal af opgaver, som ikke længere findes. Fra slutningen af 1700-tallet var vægterne i London uniformerede med lang, blå frakke.

Fortidens mennesker stod hver dag op for at løse et utal af opgaver, som ikke længere findes. Fra slutningen af 1700-tallet var vægterne i London uniformerede med lang, blå frakke.

Bridgeman/Getty images

Politistyrker, som vi kender dem i dag, opstod først i 1800-tallet. De afløste natvægterne, som siden middelalderen havde holdt opsyn i byerne, når byportene var lukkede, og borgerne sov.

Da de første vægtere begyndte at patruljere i Danmark, gik opgaven på skift mellem borgere, der passede et almindeligt arbejde i dagtimerne.

Først i 1600-tallet blev det et fuldtidsjob at være natvægter. Opgaverne omfattede at holde øje med brand, forebygge indbrud og låse fyldebøtter inde for natten.

Da byerne fik gade-belysning i 1600-tallet, blev det også vægterens pligt at holde tranlamperne i gang.

Fra slutningen af 1700-tallet var vægterne i London uniformerede med lang, blå frakke.

Lampen lyser for natvægteren
© Shutterstock

Lampen lyste vejen op, når natvægteren gik sin patrulje. Indtil sidst i 1600-tallet fandtes intet andet lys i byernes gader.

Vægteren er en gammel vagtmand
© Bridgeman/Getty images

Vægteren sang hver time et vers, så folk vidste, hvad klokken var – og de kunne sikre sig, at han ikke lå i sin seng.

Skralde blev brugt som alarmklokke
© Bridgeman/Getty images

Skralde eller klokke blev brugt til at slå alarm, hvis en ildebrand var brudt ud. Mange huse havde letantændelige stråtag.

Morgenstjerne med pigge
© Bridgeman/Getty images

Våbnet skabte respekt blandt drukkenbolte og indbrudstyve. Samtidig var det et symbol på natvægterens autoritet, ligesom nutidens politiskilt. I England bar natvægteren som regel en stav, tyske havde en hellebard, og i Danmark var våbnet en morgenstjerne med pigge.