Politistyrker, som vi kender dem i dag, opstod først i 1800-tallet. De afløste natvægterne, som siden middelalderen havde holdt opsyn i byerne, når byportene var lukkede, og borgerne sov.
Da de første vægtere begyndte at patruljere i Danmark, gik opgaven på skift mellem borgere, der passede et almindeligt arbejde i dagtimerne.
Først i 1600-tallet blev det et fuldtidsjob at være natvægter. Opgaverne omfattede at holde øje med brand, forebygge indbrud og låse fyldebøtter inde for natten.
Da byerne fik gade-belysning i 1600-tallet, blev det også vægterens pligt at holde tranlamperne i gang.
Middelalderens politistyrke
Lampen lyste vejen op, når natvægteren gik sin patrulje. Indtil sidst i 1600-tallet fandtes intet andet lys i byernes gader.
Vægteren sang hver time et vers, så folk vidste, hvad klokken var – og de kunne sikre sig, at han ikke lå i sin seng.
Skralde eller klokke blev brugt til at slå alarm, hvis en ildebrand var brudt ud. Mange huse havde letantændelige stråtag.
Våbnet skabte respekt blandt drukkenbolte og indbrudstyve. Samtidig var det et symbol på natvægterens autoritet, ligesom nutidens politiskilt. I England bar natvægteren som regel en stav, tyskerne bar en hellebard, og i Danmark var våbnet en morgenstjerne med pigge.