Slaveri

Hvad skete der med slaveejerne efter slaveriets ophævelse?

Da den britiske regering forbød slaveri i 1833, gik slaveejerne i panik over at miste deres værdifulde slaver. Men regeringen sørgede for at kompensere de næsten 50.000 slaveejere til fulde.

Da den britiske regering forbød slaveri i 1833, gik slaveejerne i panik over at miste deres værdifulde slaver. Men regeringen sørgede for at kompensere de næsten 50.000 slaveejere til fulde.

Yale Center for British Art

Den 22. juli 1833 vedtog det britiske parlament en lov, som forbød slaveri.

Beslutningen vakte jubel blandt de ca. 800.000 slaver i de britiske kolonier. Til gengæld følte slaveejerne, at de med ét pennestrøg var blevet frataget deres retmæssige ejendele.

Den nye lov havde dog taget højde for slaveejernes tab og tilbød en økonomisk kompensation for de frigivne slaver. I alt fik ca. 47.000 slaveejere udbetalt et beløb, som i dag ville svare til ca. 15 mia. danske kroner.

Bankmænd lånte til regeringen

Beløbet udgjorde ca. 40 pct. af den britiske regerings årlige budget, og staten måtte optage lån hos stenrige bankmænd for at få råd til kompensationen – et lån, hvis sidste afdrag først blev betalt i 2015.

Omkring halvdelen af pengene gik til blot 3.000 slaveejere bosat i England, mens den anden halvdel blev delt af de ca. 44.000 slaveejere i kolonierne.

Flest penge fik politikeren og forretningsmanden John Gladstone, der modtog ca. 80 mio. nutidskroner for de 2.508 slaver på hans ni plantager i Caribien.

Ingen penge til slaverne

Mens ejerne fik masser af penge, blev slaverne på sukker-, bomulds- og tobaksplantagerne ikke godtgjort for deres tid i trældom.

I 2013 etablerede CARICOM – en caribisk pendant til EU – en kommission, hvis mål er at få europæiske lande til at kompensere for deres brug af slaver.

Kommissionen opfordrer Europas regeringer til bl.a. at give en formel undskyldning for fortiden, eftergive de caribiske landes gæld og hjælpe med at højne uddannelsesniveauet i Caribien. I 2022 gav Hollands premierminister en formel undskyldning for fortiden, men de fleste EU-lande har stadig ikke taget opfordringen til sig.