I sommeren 1967 flokkedes titusinder af unge til San Francisco, hvor de i løbet af kort tid fyldte byen med musik, stoffer og fri kærlighed. For eftertiden blev den farverige sommer kendt som summer of love – kærlighedens sommer.
Bag den ikoniske sommer i San Francisco stod hippie-bevægelsen, der i 1960’erne var begyndt at vinde ørenlyd blandt de amerikanske unge. Modkulturen ville gøre op med samfundets konservative normer og i stedet promovere bl.a. fællesskab, seksuel frihed, miljøbevidsthed og fri brug af euforiserende stoffer.
Unge valfartede til byen
Kærlighedssommerens frø blev sået allerede i januar 1967, hvor hipperne i San Francisco holdt et protestmøde over et forbud mod stoffet LSD. Op mod 30.000 unge mødte op til taler, digte, musik og masser af LSD. Mødet fik masser af plads i de store aviser og fik tusindvis af unge fra hele USA til at valfarte til San Francisco for at slippe for samfundets normer og eksperimentere med stoffer og sex.
I løbet af sommeren begyndte fællesskabet dog at falde fra hinanden. Gaderne blev fyldt med sultne, hjemløse og skæve hippier, mens kriminaliteten skød i vejret. I sensommeren forlod mange byen igen, mens de tilbageværende afholdt en rituel begravelse for at markere, at summer of love var forbi.