I sommeren 1967 flokkedes titusinder af unge til San Francisco, hvor de i løbet af kort tid fyldte byen med musik, stoffer og fri kærlighed. For eftertiden blev den farverige sommer kendt som summer of love – kærlighedens sommer.
Bag den ikoniske sommer i San Francisco stod hippie-bevægelsen, der i 1960’erne var begyndt at vinde ørenlyd blandt de amerikanske unge. Modkulturen ville gøre op med samfundets konservative normer og i stedet promovere bl.a. fællesskab, seksuel frihed, miljøbevidsthed og fri brug af euforiserende stoffer.
Hippierne var overbeviste om, at de kunne ændre verden gennem kærlighed.
Unge valfartede til byen
Kærlighedssommerens frø blev sået allerede i januar 1967, hvor hipperne i San Francisco holdt et protestmøde over et forbud mod stoffet LSD. Op mod 30.000 unge mødte op til taler, digte, musik og masser af LSD. Mødet fik masser af plads i de store aviser og fik tusindvis af unge fra hele USA til at valfarte til San Francisco for at slippe for samfundets normer og eksperimentere med stoffer og sex.
I løbet af sommeren begyndte fællesskabet dog at falde fra hinanden. Gaderne blev fyldt med sultne, hjemløse og skæve hippier, mens kriminaliteten skød i vejret. I sensommeren forlod mange byen igen, mens de tilbageværende afholdt en rituel begravelse for at markere, at summer of love var forbi.
