Betty og Barney Hill havde aldrig set noget lignende. Oppe på den mørke himmel – langt ude på landet i New Hampshire – havde det amerikanske ægtepar kl. 22.30 den 19. september 1961 fået øje på et hvidt lys, som bevægede sig i forskellige retninger.
Mens Hill-parret måbende sad i deres bil, åbenbarede et fartøj med farverige lys sig på himlen over dem. Barney trykkede instinktivt speederen i bund for at komme væk, mens Betty sad med hovedet ude af sideruden. Parret hørte dernæst nogle summende lyde, og så mistede de begge bevidstheden.
Da parret kom til sig selv to timer senere, sad de i deres bil ca. 50 km borte og kunne intet huske fra de foregående timer. Men så, nogle dage senere, begyndte både Betty og Barney at drømme om grålige væsener, der bragte parret om bord på deres fartøj og udførte eksperimenter på dem.