En whistleblower er en person, der afslører kritisable eller ulovlige forhold. I mange lande er whistleblowere omfattet af særlige regler og love, der har til formål at beskytte dem.
Idéen om særlige love for whistleblowere går tilbage til 600-tallets England. Her belønnede loven de undersåtter, som afslørede ulovligheder, der gik ud over kongen. Det tidligste eksempel er fra 695 e.Kr., hvor kong Wihtred erklærede, at frie bønder kunne modtage “halvdelen af bøden og profitten fra arbejdet”, hvis de anmeldte en mand, der arbejdede ulovligt.
Samuel Shaw blev først fyret og arresteret – og senere hyldet som en nationalhelt.
Whistleblower blev arresteret
Hvem den første whistleblower var, er uvist. Men en af de første navngivne var den amerikanske søofficer Samuel Shaw, som i 1777 blev vidne til, at hans øverstkommanderende “behandlede fanger på den mest inhumane og barbariske vis”.
Shaw anmeldte torturen, men blev i første omgang smidt ud af flåden. Senere blev han arresteret og anklaget for injurier. Ved den efterfølgende høring erklærede Shaw, at han havde gjort “intet andet end min pligt”.
Retten frifandt Shaw, og Kongressen vedtog en lov, som beskyttede whistleblowere og understregede, at enhver amerikansk borger har pligt til at oplyse myndighederne om embedsmænd, der begår “lovbrud, svig eller forseelser”.
Begrebet whistleblower stammer fra 1800-tallet og refererer til, at datidens ordensbetjente blæste i en fløjte for at gøre opmærksom på ulovligheder. Ordet blev især populært i 1960’erne.