Hvilken økonomisk boble sprang først?

Et økonomisk opsving i 1600-tallet gav den almene hollænder penge på lommen til at købe luksusvarer, så da hollandske købmænd begyndte at spekulere i tulipanløg, stak det hele af.

Et økonomisk opsving i 1600-tallet gav den almene hollænder penge på lommen til at købe luksusvarer, så da hollandske købmænd begyndte at spekulere i tulipanløg, stak det hele af.

Bridgeman Images

En økonomi-boble opstår, når prisen på en vare – pga. spekulation – stiger så me­get, at den ikke længere afspejler den reelle værdi.

Historiens første ­spekulationsboble af denne art var ­tulipanmanien i 1630’ernes Holland.

Tulipanen kom til Europa i 1550’erne og blev hurtigt et statussymbol blandt de rige. Botanikere kastede sig over den eksotiske blomst, som blev forædlet til nye, farverige arter.

Da Holland gik ind i et økonomisk opsving i 1600-tallet, fik middelklassen også mulighed for at købe tulipaner, og dermed steg både ef­ter­spørg­sel og pris.

Tulpen werden voor het eerst gecultiveerd in 10e-eeuws Perzië.

© Shutterstock

Tulipanen kom til Europa i 1554, da en tysk-romersk ambassadør sendte en samling løg fra Istanbul til Wien.

Herfra spredte blomsten sig til resten af Europa og ankom til Holland i 1590’erne. Den berømte botaniker Carolus Clusius tog her tulipanen til sig og forædlede den.

Kort efter begyndte den at stige i popularitet.

Boblen nåede dog først faretruende højder, da købmænd også begyndte at handle med tulipanløg.

Dermed kunne hollænderne spekulere i fremtidige afkast og handle med bloms­ter, som endnu ikke fandtes. Løg af de mest eftertragtede arter kunne være lige så meget værd som et hus.

I 1637 var de fleste hollændere involveret i tulipan-handel, da boblen brast.

Priserne var steget så meget, at ingen længere havde råd til at betale, og da de store investorer begyndte at sælge ud, faldt priserne og slog bunden ud på tulipanmarkedet.

Krakket sendte Hollands økonomi ud i en depression, og regeringen måtte nedsætte en kommission, hvis opgave var at hjælpe investorerne på fode og redde økonomien.

I løbet af et halvt år i 1720 steg prisen på en aktie fra ca. 125 til 1.000 pund.

© Colin Waters/Imageselect

Aktiekrak gav navn til boblen

Et økonomisk kollaps blev for første gang navn-givet en “boble” under den såkaldte sydhavsboble, som bristede i 1720.

Forud for kollapset gik en spekulationsbølge, hvor et stort antal englændere købte aktier i firmaet South Sea Company, der havde eneret til at handle med Sydamerika.

Prisen på aktier eksploderede, men da mange investorer forsøgte at sælge deres aktier, styrtdykkede ­prisen.

Blandt de mange, som mistede store ­formuer, var videnskabsmanden Isaac Newton.