Titlen som det ældste europæiske sprog, der stadig bliver talt, går umiddelbart til baskisk.
Sprogforskerne har svært ved at datere sproget præcist, fordi baskisk er et såkaldt isoleret sprog, som ikke er i familie med de indoeuropæiske sprog, der ellers dominerer Europa – fx engelsk, tysk og fransk.
En udbredt teori er, at baskisk er et af de oprindelige sprog i Europa og derfor et sprogligt levn fra forhistorien.
I så fald kan baskisk trække rødder op mod 4.500-6.500 år tilbage i historien, eftersom de indoeuropæiske steppefolk fra Centralasien – og deres sprog – begyndte at migrere til Europa omkring dette tidspunkt.
Stednavne og inskriptioner i området omkring Pyronæerne tyder da også på, at der var et sprog, der som minimum var i familie med baskisk i området allerede før romersk tid.
De første skriftlige kilder, der nævner baskisk, er dog først forskellige religiøse tekster fra middelalderen, og derfor er et egentligt ophav svært at spore.
Forskellige sprogforskere er kommet med mange hypoteser om, hvornår baskisk er opstået, men de er alle kontroversielle, og ingen kan ses som bredt accepterede.
VIDEO: Sådan lyder baskisk
Franco forbød baskisk
I dag bliver baskisk primært talt i Baskerlandet, der strækker sig langs Atlanterhavskysten mellem Spanien og Frankrig.
I de seneste årtier har baskisk fået en genopstandelse efter at have været på tilbagegang igennem 1900-tallet. Især under Francos diktatur i Spanien (1939–1975) blev baskisk undertrykt og forbudt offentligt, og antallet af talere dykkede.
Men siden overgangen til demokrati i 1970'erne har baskerne gjort store anstrengelser for at genoplive og bevare deres sprog, og baskisk bliver nu undervist på skoler og optræder i medier og populærkulturen.
Det gådefulde sprog er nu om dage modersmål for omkring 700.000 mennesker. Mens nogle dialekter er truede, er det generelle billede for sproget positivt med en stigning i antallet af unge talere.
Fortidens sprog lever stadig
Baskisk er ikke det eneste gamle sprog, som stadig bliver talt. Rundt omkring i verden har flere sprog overlevet flere årtusinders strabadser og lever i bedste velgående.

Hebraisk
Bliver talt i: Israel
Størstedelen af Det gamle testamente er skrevet på hebraisk og de tidligste former optræder på skrift ca. 1.200 f.Kr. Allerede som omkring år 400 e.Kr. var hebraisk dog så godt som dødt som talesprog. Zionismens fremvækst i 1800-tallet genoplivede dog sproget, som i dag bliver talt af millioner af mennesker, primært i Israel.

Kinesisk
Bliver talt i: Kina
Befolkningen i Kina taler i dag mange varianter af kinesisk, som i de fleste tilfælde kan føres tilbage til oldkinesisk. Nogle af de tidligste kinesiske tegn er fundet på skildpaddeskjold, der er dateret til ca. 1100 f.Kr., men siden har kinesisk gennemgået et væld af forandringer og er blevet moderniseret og forenklet.

Sanskrit
Bliver talt i: Indien
Sanskrit udspringer af hinduismens hellige skrifter, vedaerne, hvis ældste dele blev skrevet omkring 1500 f.Kr. I årtusinder var sanskrit sproget for lærdom og litteratur, men eksperter vurderer, at blot under en procent af inderne kan tale sproget i dag. Sanskrit bruges primært af hindu-præster under religiøse ceremonier.