Diplomati er ingenlunde en ny opfindelse. Allerede i oldtiden benyttede konger sig af diplomater, som kunne føre forhandlinger på deres vegne. Et af de tidligste arkæologiske eksempler på diplomatiske forbindelser er de såkaldte Amarnabreve – en samling lertavler fra 1300-tallet f.Kr.
Tavlerne indeholder omkring 300 breve mellem de egyptiske faraoer Akhnatons og Amenophis 3.s administration og deres vasalkonger i Mellemøsten. Blandt dem er 58 breve fra den fønikiske kong Rib-Hadda fra nutidens Libanon, som insisterende forsøger at overtale Akhnaton til at sende soldater, som kan hjælpe ham med at forsvare sig mod nabokongerne.
Egyptiske diplomater nedfældede historiens første kendte fredsaftale på lertavler for omkring 3.300 år siden.
Egypterne forhandlede den første fredsaftale på plads
I andre breve forhandler kong Tushratta fra nutidens Syrien med Akhnaton, som han forsøger at få giftet med sin datter. Et afgørende stridspunkt er størrelsen på den medgift, som farao skal levere.
“Må min broder sende mig meget guld. I min broders land er guld i overflod som støv. Må min broder ikke forårsage mig nød”, skriver Tushratta.
De egyptiske diplomater fik deres stjernestund ca. 100 år senere, da de forhandlede historiens første fredsaftale på plads. Det skete efter et stort slag mod hittitterne i 1274 f.Kr.
I aftalen lover parterne, at de vil bilægge alt fjendskab og hjælpe hinanden mod andre fjender. Ifølge aftalen vil den konge, som bryder aftalen, blive straffet af guderne, som “skal ødelægge hans hus, hans land og hans undersåtter”.