Menneskets evne til at tale er langt ældre end de første skriftsprog. Derfor har forskerne ingen kilder til at fastslå, hvornår mundtlig kommunikation opstod.
Mange sprogforskere har fremsat teorier, men uden beviser er ingen af dem blevet bredt anerkendt.
I Frankrig blev selve diskussionen anset for at være så ufrugtbar, at det lingvistiske selskab i Paris forbød al debat om emnet i 1866.
Selskabet var dengang toneangivende inden for sprogforskningen.
Nyere studier har skabt større konsensus
Fra 1990’erne har studier af forhistoriske menneskers anatomi dog gjort det muligt at indsnævre perioden, hvor taleevnen kan være opstået.
I øjeblikket anser mange forskere Homo ergaster, der levede for 1,8-1,3 mio. år siden, for at være den første menneskeart til at kommunikere med lyde.
Det første egentlige sprog opstod for 50.000-200.000 år siden, anslår forskerne, men hvordan denne udvikling skete, er lige så omdiskuteret i dag som i 1866.