Roman Abramovitj

Hvordan blev Ruslands oligarker så rige?

Efter Sovjetunionens kollaps i 1991 beslutter Rusland at privatisere landets store selskaber. Målet er at fordele statens rigdomme til alle de russiske borgere, men en gruppe rigmænd har andre planer.

Efter Sovjetunionens kollaps i 1991 beslutter Rusland at privatisere landets store selskaber. Målet er at fordele statens rigdomme til alle de russiske borgere, men en gruppe rigmænd har andre planer.

Shutterstock

De russiske oligarker trådte frem på scenen i 1990'erne. Her udnyttede de det politiske og økonomiske kaos i kølvandet på Sovjetunionens fald til at polstre deres bankbøger.

Oligarkernes største guldgrube var det nydannede Ruslands privatiseringsprogram. Efter Sovjetunionens opløsning begyndte Rusland at privatisere de store, statsejede selskaber ved at gennemføre såkaldt kupon-privatisering.

De russiske oligarker er blevet ramt hårdt af Vestens sanktioner efter Ruslands invasion af Ukraine. Men Ruslands multi-milliardærer er stadig blandt verdens rigeste mænd.

Potanin
© Kremlin.ru

Vladimir Potanin

Formue: 213 mia. kr.
Mistet på sanktioner: 37 mia. kr.

Potanins rigdom stammer primært fra de aktier, som han fik for at låne penge til den russiske regering i 1990'erne. I dag ejer Potanin 36 pct. af aktierne i Norilsk Nickel, der er verdens største producent af nikkel. Derudover kontrollerer han bl.a. også medicinalselskabet Petrovax Pharm.

Mikhelson
© Kremlin.ru

Leonid Mikhelson

Formue: 176 mia. kr.
Mistet på sanktioner: 73 mia. kr.

Mikhelson (th.) sidder på omkring 25 pct. af aktierne i Novatek, der er det største privatejede naturgasselskab i Rusland. Derudover ejer han i omegnen af 30 pct. af petrokemikalie-koncernen Sibur. Aktierne erhvervede han i perioden umiddelbart efter Sovjetunionens opløsning i 1991.

Mordashov
© Kremlin.ru

Alexei Mordashov

Formue: 161 mia. kr.
Mistet på sanktioner: 47 mia. kr.

Mordashov ejer 77 pct. af aktierne i Severstal, en af Ruslands største stålproducenter. Aktierne købte han billigt fra arbejderne på stålfabrikken efter Sovjetunionens fald. Han ejer desuden aktier i selskaber, som beskæftiger sig med rejser, banker, telekommunikation, detailhandel, medier og guld.

I praksis betød det, at alle borgere kunne købe kuponer, som det var muligt at ombytte til aktier i statslige selskaber.

Da staten løsnede sit greb om økonomien i december 1991 og gav kapitalismen frit spil, blev Rusland dog kastet ud i en dyb økonomisk krise.

Driftige rigmænd udnyttede kaosset til at opkøbe kuponer i hobetal fra forarmede russere. Dermed købte de aktiemajoriteten i tusindvis af selskaber til spotpriser.

Jeltsin gav oligarkerne magt

Oligarkerne kom et skridt tættere på magtens centrum midt i 1990'erne. Her indgik Ruslands præsident, Boris Jeltsin, en alliance med oligarkerne for at rejse penge til sin valgkampagne i 1996.

Aftalen betød, at Jeltsin-regeringen lånte milliarder af dollar fra oligarkerne, og til gengæld modtog de så aktier i statsejede selskaber.

Roman Abramovitj

En af de mest velkendte russiske oligarker er Roman Abramovitj (th.), som i 2003 købte den engelske fodboldklub Chelsea.

© Shutterstock

På den måde fik oligarkerne kontrol med et utal af Rusland mest profitable stål-, mine-, olie- og shippingvirksomheder. Firmaernes overskud blev trukket ud af Rusland og skjult på udenlandske bankkonti.

Med opbakning fra sine velhavende støtter vandt Boris Jeltsin valget i 1996, men forvandlede i samme ombæring russisk økonomi til en korrumperet kapitalisme, som samlede magten hos nogle få rigmænd.