Adolf Hitler og Hindenburg

Hvordan blev Tyskland demokratisk?

To tabte verdenskrige og millioner af døde gav det tyske demokrati en særdeles pinefuld fødsel. Men i 1949 sikrede tyskerne sig mod en ny fremtidig diktator.

To tabte verdenskrige og millioner af døde gav det tyske demokrati en særdeles pinefuld fødsel. Men i 1949 sikrede tyskerne sig mod en ny fremtidig diktator.

Bulgarian Archives State Agency

“For folket, af folket!”

Sådan lød ordene fra socialdemokraten Philipp Scheidemann, da han den 9. november 1918 erklærede grundlæggelsen af det første demokratiske Tyskland.

Kort forinden havde tyskerne lidt et bittert nederlag i 1. verdenskrig, som styrtede det mægtige kejserrige i grus. Folkelige oprør rundtom i Tyskland tvang kejser Wilhelm 2. til at abdicere, og ud af de knuste storhedsdrømme voksede idéen om en nation anført af folket.

Det første frie valg fandt sted to måneder efter Scheidemanns erklæring. Men ikke alle var begejstrede for det nyfødte demokrati.

I ly af 1920’ernes økonomiske deroute voksede det tyske nazistparti (NSDAP) – under ledelse af Adolf Hitler – sig så magtfuldt, at præsident Paul von Hindenburg i 1933 nødtvungent måtte udpege Hitler til rigskansler. Kort efter afmonterede nazisterne det tyske demokrati.

Adolf Hitler og Hindenburg

I 1933 blev Hitler udnævnt til rigskansler efter en overvældende valgsejr.

© Bulgarian Archives State Agency

Præsidenten fik mindre magt

Vor tids tyske demokrati blev født, i forbindelse med at Tyskland blev genrejst fra ruinerne af 2. verdenskrig som to lande: Vest- og Østtyskland.

Mens der i øst indførtes et totalitært styre efter sovjetisk forbillede, mødtes den demokratisk valgte vesttyske Bundestag for første gang i 1949.

Det nye parlament satte en tyk streg under sit demokratiske sindelag ved at indføre magtens tredeling og reducere præsidentens politiske magt. På denne måde kunne en præsident ikke på egen hånd udpege en kansler – som Hindenburg havde gjort med Hitler i 1933.