I victoriatiden var det ikke usædvanligt, at især overklassens kvinder dånede, når de blev overvældet af følelser.
Historikerne kender ikke den præcise årsag til fænomenet, men har flere forklaringer.
En af de mest udbredte teorier er, at kvindernes påklædning gjorde dem fysisk skrøbelige.
Datidens mode dikterede, at kvinder skulle have et smalt liv, og derfor bar mange kvinder korsetter, som blev strammet så meget, at nogle kvinder fik deforme kroppe med misdannede ribben og sammenpressede indre organer.
Mange havde svært ved at trække vejret, fordi lungerne var fladtrykte, mens hjertet kæmpede med at pumpe blodet rundt i kroppen.
Desuden bar 1800-tallets overklassekvinder typisk enorme mængder tøj i flere lag. Det er derfor ikke utænkeligt, at nogle bukkede under for vægten eller heden.
En anden teori er, at mange kvinder dånede, fordi det blev forventet af dem.
Ifølge datidens kønsnormer skulle en kvinde være svagelig og skrøbelig, mens en mand skulle være stærk og rolig.
Derfor kunne en kvinde vise sin svage, fintfølende natur frem ved at udvise en overdreven følelsesmæssig reaktion på en hændelse.