Pistol

Hvorfor må amerikanerne bære våben?

Da USA’s grundlæggere skrev landets forfatning, sløsede de med grammatikken. I over 200 år har amerikanerne derfor været uenige om, hvordan deres lands våbenlovgivning skal fortolkes.

Da USA’s grundlæggere skrev landets forfatning, sløsede de med grammatikken. I over 200 år har amerikanerne derfor været uenige om, hvordan deres lands våbenlovgivning skal fortolkes.

Shutterstock

Amerikanernes ret til at eje og bære våben er sikret gennem forfatningen, mener mange.

Den amerikanske forfatning blev skrevet i 1787, men fire år senere blev en række ekstra tillægsparagraffer føjet til forfatningen – den såkaldte Bill of Rights. I et af dokumentets punkter optræder denne kringlede sætning:

“En velreguleret milits, værende nødvendig for en fri stats sikkerhed, folkets ret til at have og bære våben skal ikke blive krænket”.

For mange amerikanere betyder den grammatisk kluntede formulering, at de har en grundlovssikret ret til at bære våben – på samme vis som alle er garanteret ytrings- og religionsfrihed.

Andre påpeger dog, at ordet “folket” i sætningen peger tilbage på den omtalte milits og ikke er møntet på almindelige borgere.

Pistol

I mere end 200 år har amerikanerne diskuteret, om privatpersoner skal have ret til at bære våben.

© Shutterstock

18-årig blev frifundet for drab

I århundreder har politikere, jurister, retorikere, lingvister og historikere diskuteret, hvordan den kontroversielle sætning skal tolkes. Og de er ikke enige. Derfor ender debatten om USA’s våbenlovgivning ofte som et spørgsmål om politik og ideologi.

Også flere domstole har igennem tiden forsøgt at nå frem til, hvordan forfatningen skal forstås; fx vedtog District of Columbia i 1975 en lov om, at kun militæret må bruge våben. Men i 2008 fastslog USA’s højesteret, at loven var i strid med forfatningen.

Debatten om USA’s våbenlov blussede bl.a. op i november 2021, hvor 18-årige Kyle Rittenhouse blev frikendt, selvom han havde dræbt to personer med en riffel under uroligheder i byen Kenosha.

LÆS OGSÅ: Skoleskyderier – historien gentager sig i dobbelt fart