Catalonske oprørere

Hvorfor vil Catalonien løsrive sig fra Spanien?

I 1600-tallet greb indbyggerne i Catalonien for første gang til våben mod den spanske kongemagt. Siden da er konflikten blot blevet endnu mere betændt.

I 1600-tallet greb indbyggerne i Catalonien for første gang til våben mod den spanske kongemagt. Siden da er konflikten blot blevet endnu mere betændt.

Hermenegildo Miralles

Cataloniens historie strækker sig tilbage til middelalderen, hvor de første spor af et catalansk sprog og en egentlig kultur dukkede op i grænselandet mellem Spanien og Frankrig.

Catalonske oprørere

I 1640 gjorde catalonierne oprør mod den spanske konge ved at angribe hans soldater.

© Hermenegildo Miralles

I 1137 sluttede de catalonske områder sig sammen til fyrstedømmet Catalonien. Officielt lå det nye fyrstedømme i kongeriget Aragonien, men i realiteten havde området en høj grad af selvstyre – bl.a. med egne domstole. Ordningen betød, at den catalonske kultur og dens sprog fik lov til at blomstre.

Catalonierne tørster efter eget land

Vor tids catalonske separatisme opstod i 1800-tallet, hvor industrialiseringen bragte stor velstand til Catalonien. Separatisterne slog til lyd for, at catalonierne havde deres egen kultur og ville være bedre stillet økonomisk, hvis regionen løsrev sig fra resten af Spanien.

Catalonsk demonstration

I de senere år har catalonierne jævnligt demonstreret for løsrivelse – her i Barcelona.

© Josep Renalias

Konflikten ulmer fortsat

Siden årtusindskiftet er konflikten mellem Catalonien og det spanske centralstyre taget til i styrke. Catalonierne stemte således i 2006 for en forordning, der definerede Catalonien som en nation, men en spansk domstol erklærede beslutningen for forfatningsstridig.

Det førte til stor vrede i Catalonien, og i 2017 gennemførte separatisterne en egentlig afstemning om uafhængighed. I oktober samme år proklamerede Catalonien sin uafhængighed, men Spaniens forfatningsdomstol erklærede valget for ulovligt og opløste Cataloniens parlament. Flere catalonske politikere blev arresteret, mens præsident Carles Puigdemont flygtede ud af landet.

I 2019 kom 12 af de anholdte selvstændigheds-ledere for en domstol. 9 af dem blev idømt mellem 9 og 12 års fængsel, mens de sidste tre slap med bøder.

Tanken om løsrivelse vandt især indpas under den fascistiske general Francos regime (1939-1975), hvor den catalonske kultur blev undertrykt, mens regionen udviklede sig til en af de rigeste og mest produktive i Spanien. Siden Francos fald i 1975 har Catalonien igen fået udvidet selvstyre, men tørsten efter selvstændighed er større end nogensinde før.