I 1526 satte en flok forskræmte afrikanere deres fødder på fremmed jord.
Efter flere grufulde måneder på Atlanterhavets bølger var de nu ankommet til en portugisisk koloni i Brasilien – som de første sorte slaver sejlet direkte fra Afrika til Den nye verden på et slaveskib.
Spanske conquistadorer havde ganske vist tidligere medbragt nogle få sorte slaver med sig over Atlanten. Men den organiserede transatlantiske slavehandel blev først skudt i gang, da den spanske kong Karl 1. i 1518 udstedte en forordning, som tillod, at slaver blev sejlet direkte fra Afrika.
Den spanske slavehandel startede dog småt med skibe, der sejlede 20-40 slaver til Den nye verden. Det var det portugisiske slaveskib i 1526, som blev startskuddet til de næste århundreder, hvor europæerne sendte ca. 12 mio. afrikanske mænd, kvinder og børn mod trældom på den anden side af Atlanterhavet.
De afrikanske slaver blev især brugt på plantagerne, hvor de bl.a. sled med at dyrke og høste sukkerrør.
Brasilien var en slave-stat
Mere end fem mio. af de lænkebundne afrikanere endte deres dage i Brasilien, der dermed blev det land, som hentede flest slaver fra Afrika.
Størstedelen af afrikanerne i Brasilien blev dømt til et hårdt liv i plantager, hvor dagen gik med at dyrke bl.a. sukkerrør, kaffe, kakao og tobak til Europa – et uhyre slidsomt arbejde, som pressede dødstallene i vejret.
Trods århundreder med slavearbejde blomstrede afrikansk musik, dans og religion i plantagerne og smeltede sammen til de hybrid-kulturer og traditioner, der kendetegner Brasilien i dag.
Slavernes tvangsarbejde udgjorde rygraden i det brasilianske samfund, og landet blev derfor det sidste, som afskaffede slaveri i Nord- og Sydamerika i 1888.