Vor tids Kasakhstan rejste sig fra ruinerne af Sovjetunionen i 1991, hvor landet blev selvstændigt. Dermed blev kasakherne omsider herre i eget hus efter flere århundreder under russisk kontrol – først zarriget og senere Sovjetunionen, som bl.a. brugte Kasakhstan til at teste atomvåben og dumpe kemisk giftaffald.
Glæden over den genvundne frihed blev dog kort for kasakherne. Ved selvstændigheden blev Nursultan Nazarbajev valgt som præsident med 95 pct. af stemmerne ved et valg, hvor han var eneste kandidat – og den titel holdt han fast i med et jerngreb i de efterfølgende tre årtier.
Præsidenten bestemmer alt
Under Nazarbajev blev landet regeret af et autoritært styre, som begrænsede ytrings- og pressefriheden og undertrykte al politisk modstand. Sideløbende tilranede præsidenten sig mere magt, så han bl.a. kunne opløse parlamentet eller afvise dets lovforslag. Desuden kunne præsidenten udpege og afsætte regeringen, og han havde også magt til at blande sig i retssager.
Da Nazarbajev omsider gik af i 2019, kvitterede han med at vælge sin egen efterfølger. Også han har vundet alle efterfølgende valg, men valgene er blevet kritiseret af internationale valgobservatører.
Kasakhstan har store forekomster af olie og gas. Størstedelen af befolkningen mærker dog ikke til rigdommene, som ender hos præsidentens inderkreds.
Pga. en pludselig fordobling af priserne på brændstof gik kasakherne i starten af 2022 på gaden for at demonstrere mod den sociale og økonomiske ulighed. Ifølge præsidenten er demonstranterne terrorister, som blot vil destabilisere hans land.