Vor tids Kasakhstan rejste sig fra ruinerne af Sovjetunionen i 1991, hvor landet blev selvstændigt. Dermed blev kasakherne omsider herre i eget hus efter flere århundreder under russisk kontrol – først zarriget og senere Sovjetunionen, som bl.a. brugte Kasakhstan til at teste atomvåben og dumpe kemisk giftaffald.
Kasakherne har i århundreder kæmpet for deres selvstændighed.
Kasakherne har været undertrykt i århundreder
Siden 1700-tallet har først den russiske zar og senere de kommunistiske bolsjevikker kæmpet for at undertvinge sig de nomadiske og oprørske kasakhere.
1500-tallet
Kasakhiske nomader slår sig sammen i en sammenslutning af stammer. I de efterfølgende århundreder kæmper kasakherne mod russerne og kineserne, som forsøger at ekspandere ind i deres landområder.
1700-tallet
Flere kasakhiske stammer indgår løse alliancer med den russiske zar, som langsomt øger sin indflydelse på nomadestammerne.
1820’erne
Zaren indfører russisk administration, lovgivning og beskatning i de kasakhiske områder. Nogle kasakhere udvandrer til Kina, mens andre omfavner den russiske indflydelse.
1868
De kasakhiske områder bliver indlemmet i det russiske zarrige, og et stort antal russiske bønder slår sig ned i området for at opdyrke jorden.
1917
Kasakherne bryder med zarens svækkede Rusland og grundlægger en selvstændig stat. Allerede i 1920 kommer kasakherne dog under bolsjevikkernes og Sovjetunionens kontrol.
1930’erne
Russerne tvinger de kasakhiske nomader til at slå sig ned og dyrke kollektivt landbrug. Op mod 40 pct. af den kasakhiske befolkning omkommer i kamp mod russerne eller dør pga. hungersnød.
1991
Sovjetunionen går i opløsning, og den nyvalgte kasakhiske præsident, Nursultan Nazarbajev, erklærer i december 1991 sit lands selvstændighed.
Glæden over den genvundne frihed blev dog kort for kasakherne. Ved selvstændigheden blev Nursultan Nazarbajev valgt som præsident med 95 pct. af stemmerne ved et valg, hvor han var eneste kandidat – og den titel holdt han fast i med et jerngreb i de efterfølgende tre årtier.
Præsidenten bestemmer alt
Under Nazarbajev blev landet regeret af et autoritært styre, som begrænsede ytrings- og pressefriheden og undertrykte al politisk modstand. Sideløbende tilranede præsidenten sig mere magt, så han bl.a. kunne opløse parlamentet eller afvise dets lovforslag. Desuden kunne præsidenten udpege og afsætte regeringen, og han havde også magt til at blande sig i retssager.
Da Nazarbajev omsider gik af i 2019, kvitterede han med at vælge sin egen efterfølger. Også han har vundet alle efterfølgende valg, men valgene er blevet kritiseret af internationale valgobservatører.
Kasakhstan har en tæt allieret i Rusland, som også har sendt tropper til landet under de seneste optøjer.
Kasakhstan har store forekomster af olie og gas. Størstedelen af befolkningen mærker dog ikke til rigdommene, som ender hos præsidentens inderkreds.
Pga. en pludselig fordobling af priserne på brændstof gik kasakherne i starten af 2022 på gaden for at demonstrere mod den sociale og økonomiske ulighed. Ifølge præsidenten er demonstranterne terrorister, som blot vil destabilisere hans land.