Da Titanic i foråret 1912 stævner ud på sin jomfrurejse over Atlanterhavet, er oceandamperen ikke bare det største og mest luksuriøse skib i verden. Det regnes også for at være et teknologisk vidunder, der er langt sikrere end andre skibe.
Fem dage senere lå luksuslineren på bunden af havet.
Sort uheld havde en finger med i spillet, men menneskelige fejl, dårlige procedurer og almindelig glemsomhed bar også en del af skylden.
Klik på nogle af bristerne i Titanics sikkerhed her:
Redningsbåde: Kun plads til hver anden
Titanics 20 redningsbåde havde kun plads til 1.178 af de 2.207 mennesker ombord. Alligevel var skibet godt udrustet, for loven krævede i 1912 kun 16 både. Flere redningsbåde havde næppe gjort en forskel, for kun 18 af dem kom i vandet, inden skibet sank.
Udkigstønden: Vagter havde ingen kikkert
Efter Titanics afsejling opdagede udkiggerne, at der ikke var nogen kikkerter til dem. Tilmed var vejret den 14. april roligt, og det gjorde det særlig svært at opdage isbjerge i mørket pga. manglende bølgeskvulp.
Vandtætte skotter: Sat ud af spil
Kollisionen med isbjerget gav flere revner ved Titanics forreste postrum og helt ned til kedelrum 5. Derfor blev seks sektioner hurtigt fyldt med havvand. Skibet fik slagside, og nu kunne vandet brede sig til de øvrige sektioner. De vandtætte skotter, der skulle have forseglet sektionerne, fik ingen effekt, ganske enkelt fordi vandet pga. slagsiden løb over sektionernes vægge – de nåede kun op til E-dækket, 3,5 meter over havets overflade.
3. klasse: Passagererne var låst inde i en labyrint
Aflåste gitterdøre holdt 3.-klassespassagerer væk fra båddækket på 1. og 2. klasse. Dørene var et krav i amerikansk lov, så sygdomme ikke spredte sig fra 3. klasse. Kahytterne på 3. klasse lå også langt nede i for- og agterskibet og udgjorde en labyrint af gange og trapper. Desuden kunne mange ikke læse engelsk og vidste derfor ikke, hvilken vej de skulle gå for at komme ud. Gitterdørene var dog låst op efter kl. 00.30.
Besætningen: Dårligt uddannet
Mange af besætningsmedlemmerne vidste ikke, at tovene til at fire redningsbådene ned med, kunne bære 65 personer, der sad i redningsbådene. Derfor fyldte de ikke bådene op. Titanics 20 redningsbåde kunne have taget 1.178 personer, men kun 706 overlevede.
En anden brist i sikkerheden var et af Titanics moderne trækplastre.
Som noget nyt havde luksuslineren nemlig en trådløs telegraf med ombord.
Men teknologien blev en forbandelse, fordi telegrafisterne havde så travlt med at sende passagerernes hilsner afsted, at advarsler om isbjerge fra andre skibe druknede i mængden.
En telegrafist, sandsynligvis John “Jack” Phillips, i Titanics såkaldte Marconi-rum, opkaldt efter radiotelegrafens opfinder, Guglielmo Marconi.
Tilbage til England efter to uger
Jomfrurejsen startede den 10. april fra Southampton på den engelske sydkyst. Derefter samlede skibet passagerer op i franske Cherbourg og irske Queenstown (i dag Cobh), inden ruten førte ud på det åbne Atlanterhav.
Ifølge planen skulle Titanic anløbe New York den 17. april. Her skulle White Star Line-rederiets nye kronjuvel ligge i havn tre dage, inden turen gik tilbage mod Southampton den 20. april.
Men godt og vel halvvejs over Atlanten stødte oceandamperen mod et enormt isbjerg, og i løbet af bare to timer og 40 minutter sank verdens største, sikreste og mest luksuriøse skib.
1) Southampton. 2) Kollisionen sker omkring 600 km syd for den canadiske ø Newfoundland. 3) New York.
Isbjerg på 1,5 mio. tons overrasker udkigsmændene
Kaptajn Smith havde ellers ændret kursen, så Titanic krydser Atlanten en smule længere mod syd for netop at undgå de mange isbjerge på det åbne hav.
Men i mørket er de svære at få øje på – selv hvis de er kæmpestore. Isbjerget, der pludselig dukker op ud af mørket lige på Titanics rute, er en frossen kolos.
Ifølge øjenvidner hævede det sig omkring 25 meter op af vandet og var flere hundrede meter langt. Og under vandskorpen var det omkring ni gange så stort.
Alt i alt har isbjerget ifølge en analyse fra 2016 vejet helt op mod 1,5 mio. tons.
Da besætningen endelig opdagede kæmpen, var Titanic allerede faretruende tæt på. Kaptajn Smith havde under et minut til at styre skibets 52 tusind tons uden om forhindringen.
Kl. 23.40: Med en fart på 22,5 knob i timen (41,7 km/t.) ramte Titanic isbjerget, bare 37 sekunder efter at besætningen havde spottet det.
Chefkonstruktøren, Thomas Andrews, havde designet Titanic med vandtætte sektioner, så skibet kunne holde sig flydende, selv hvis der gik hul i skroget.
Men isbjerget flængede skroget over de vandtætte sektioner, og vandet kunne derfor oversvømme den ene sektion efter den anden.
Luksusskibets skæbne var derfor beseglet, og da vandet begyndte at tynge stævnen ned, gik Titanic hurtigt til bunds.
Så hurtigt gik skibet ned
Kl. 2.15: Vand fossede ind i de vandtætte sektioner og tyngede stævnen ned.
Kølen blev belastet så voldsomt, at skibet knækkede.
Kommandobroen blev ødelagt. Skibet sank i to dele.
Kl. 2.20: Agterstævnen rejste sig kortvarigt, inden den sank i dybet.