Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Cyklon førte til borgerkrig i Pakistan

Alle tiders mest ødelæggende tropiske cyklon ramte i november 1970 Østpakistan. Katastrofen krævede hundredtusindvis af menneskeliv og endte med at udløse en borgerkrig.

Harry Koundakjian/AP/Ritzau Scanpix

Den 8. november 1970 begyndte det at blæse kraftigt i Den Bengalske Havbugt mellem Indiens østkyst og Burma. Her lå Østpakistan, der i dag er kendt som Bangladesh.

Et lavtryksområde havde udviklet sig ude til havs, og det voksede sig stadig kraftigere. I de følgende dage bevægede det sig nordpå, og vinden tog til i styrke.

Uvejret blev til en tropisk cyklon og bevægede sig hurtigt mod Østpakistans kyst på det sted, hvor Ganges-floden munder ud i Den Bengalske Havbugt.

Indbyggerne langs kysten var vant til cykloner i monsuntiden.

Cyklonen blev dannet i Den Bengalske Havbugt mellem Indien og Burma.

© NASA/Science Photo Library

De så uvejret i horisonten og kunne mærke de første vinde, men ingen blandt dem kunne forestille sig det fulde omfang af den katastrofe, der var på vej.

Beboerne fik heller ikke tilstrækkeligt varsel.

De indiske myndigheder havde tidligt modtaget informationer om den storm, der var under opsejling, men som følge af det fjendtlige forhold mellem Indien og Pakistan blev disse informationer ikke givet videre.

Varslet fra de pakistanske myndigheder kom for sent og havde ikke tilstrækkelig prioritet.

Ifølge senere undersøgelser vidste 90 pct. af indbyggerne, at cyklonen var på vej, men kun 1 pct. forsøgte at komme væk.

500.000 mennesker mistede livet

Østpakistan blev i november 1970 ramft af en kraftig cyklon, der skabte gigantiske ødelæggelser.

Cyklonen rev huse med sig

Da cyklonen nåede land ved nitiden om morgenen den 10. november, havde den allerede raseret nogle overbefolkede øer ud for kysten.

Her blev der målt vindstød på op mod 250 km/t. Ude på det åbne hav i Den Bengalske Havbugt havde cyklonen skabt 7 m høje bølger, der rev alt med sig på deres vej.

Mennesker, huse, træer og afgrøder blev fejet bort. En hel høst blev flået op af vinden, trukket med og spredt ud over havet. På nogle øjeblikke forsvandt et helt års produktion af ris.

Alt, hvad der havde befundet sig på land, byttede under stormen plads med det, der havde befundet sig til havs.

Efterfølgende lå fiskefartøjer og andre både spredt hulter til bulter oppe på land, og samtidig drev huse, døde mennesker og kvæg rundt i havet.

På de værst ramte øer var hele byer forsvundet. Tilbage lå et ødelagt landskab af mudder, rødder og sand. I de få træer, der endnu stod, hang ifølge øjenvidner menneskelig og dyrekadavere.

Cyklonen “Bhola”, døbt efter en af de værst ramte øer, gik først og fremmest ud over Østpakistan.

Cyklonen var den sjette og uden sammenligning den kraftigste af sin slags i monsuntiden i 1970.

Det var også den mest dødbringende cyklon, som nogensinde er blevet dokumenteret i verdenshistorien.

Tropiske cykloner bevæger sig mod vest på hver side af ækvator. Når de nærmer sig land, drejer de ofte af. Over land mister cyklonerne deres energikilde, det varme havvand, og taber hurtigt styrke.

© Svante Ström

Enorme superstorme opstår ude over havet

Begrebet orkan er en samlebetegnelse for storme af forskellig art, der har det tilfælles, at de når op på vindhastigheder over 33 m/s.

Tropiske cykloner opstår, når et område i atmosfæren har et lavere lufttryk end omgivelserne.

Omkring disse lavtryksområder strømmer luften i en cirkelbevægelse, og ordet cyklon kommer da også af det græske kyklos, der betyder cirkel eller ring.

På den nordlige halvkugle bevæger luften sig mod uret, på den sydlige med uret.

Tropiske cykloner dannes over hav, hvor overfladetemperaturen overstiger 27 grader.

Uvejret opstår, når det varme havvand kondenserer og frigiver varme, der omdannes til vind og nedbør.

I Amerika kaldes disse storme for hurricanes (orkaner), mens folk i Stillehavet taler om tyfoner og beboerne i Det Indiske Ocean om cykloner.

Orkaner i Norden får ofte deres navn af norske meteorologer.

Stormen var kun begyndelsen

Men selvom cyklonen var den værste i menneskehedens historie, så var lidelsen først lige begyndt for østpakistanerne. For de overlevende fulgte kaos, hjemløshed, sult og sygdomme.

Da infrastrukturen i det ramte område var blevet ødelagt fuldstændig, varede det længe, før en fungerende redningsindsats kunne sættes i gang.

I de efterfølgende måneder døde flere mennesker af sult og sygdomme, end der var omkommet i selve cyklonen.

Det samlede antal døde er blevet anslået til omtrent 300.000-500.000 mennesker.

Hertil kom ca. 1 mio. døde kreaturer.

Tallene er dog yderst usikre, da ingen kan sige, hvor mange gæstearbejdere der havde samlet sig i området forud for rishøsten.

I flere måneder efter vandrede der dagligt tusindvis af flygtninge over grænsen til Indien for at søge hjælp.

Kysten i området består primært af lavtliggende områder, som gennemløbes af store floder som Ganges og Brahmaputra.

Kraftig monsunregn får ofte floderne til at gå over deres bredder.

Til trods for de hyppigt tilbagevendende katastrofer er området meget tæt befolket.

Den tidligere Beatles-guitarist George Harrison gennemførte en støttekoncert for Bangladesh.

Katastrofen splittede Pakistan i to

Den tætte befolkningssammensætning skyldes, at sommermonsunen ikke kun efterlader ødelæggelse i sit spor. Stormen efterlader også meget frugtbar landbrugsjord – perfekt til at dyrke ris på.

Derfor var de fattige bønder søgt til områderne mellem floderne og havet på trods af faren. Mange af dem havde kun haft råd til at bygge deres huse af bambus og træ.

I 1970 hed området stadig Østpakistan og udgjorde den østlige del af den muslimske stat Pakistan.

Da Indien opnåede sin uafhængighed fra Storbritannien i 1947, var den gamle koloni blevet delt op i to stater – Indien og Pakistan.

Det var den eneste måde at løse de voksende religiøse spændinger mellem muslimer og hinduer på.

I årene efter selvstændigheden var Pakistan dog alligevel plaget af indre stridigheder.

I praksis lå al magt i Vestpakistan (vore dages Pakistan), selvom Østpakistans befolkning faktisk var større.

Ud over deres muslimske tro havde folk i de to områder ikke meget tilfælles. De to befolkningsgrupper havde forskellig etnisk baggrund, kultur og sprog.

I øst voksede utilfredsheden med koncentrationen af indflydelse i vest. Den pakistanske regerings mangelfulde indsats efter Bhola-katastrofen i 1970 bar yderligere ved til bålet.

Efter cyklonen vandt det østpakistanske parti Awami League en jordskredssejr ved parlamentsvalget.

Partiet burde have overtaget regeringsmagten, men de vestpakistanske sagde nej.

Så brød strejker og demonstrationer ud i Østpakistan. I foråret 1971 brød forhandlinger mellem de to parter sammen.

Derpå blev den uafhængige stat Bangladesh udråbt.

Krigen skabte en forarmet nation

Følgen blev en blodig krig. Natten mellem den 25. og 26. marts 1971 gik den pakistanske hær til angreb på oprørerne i øst.

Disse fik dog støtte fra nabolandet Indien, hvilket var stærkt medvirkende til, at den pakistanske hær opgav kampen allerede i december samme år.

Krigen endte med, at Østpakistan opnåede selvstændighed, men den gjorde genopbygningen af landet vanskeligere.

Bangladesh har lige siden været en folkerig, men fattig og politisk ustabil na­tion. Behovet for hjælp er stadig stort.

Glæden var stor blandt guerillasoldaterne i hovedstaden, Dhaka, da Bangladesh havde vundet sin selvstændighed i december 1971.

© Bettmann/Getty Images

Politikernes største udfordring er at få maden til at række til godt 160 mio. indbyggere og samtidig forebygge konsekvenserne af fremtidige naturkatastrofer.

Allerede i 1960, da landet var blevet ramt af to voldsomme cykloner, anmodede den pakistanske regering om hjælp fra USA for at undgå fremtidige katastrofer.

I forbindelse hermed blev der udviklet en liste over modforholdsregler, men mange af dem er aldrig blevet gennemført.

Fx blev det foreslået at skabe kunstige forhøjninger, som indbyggerne kunne flygte op på i forbindelse med oversvømmelser, men de blev aldrig lavet.

Derimod blev der gjort forsøg på at bygge mere robuste og modstandsdygtige huse.

Men Bangladesh har fortsat problemer. I 1988 blev 25 mio. mennesker hjemløse efter oversvømmelser.

Tre år senere kostede en lignende katastrofe 138.000 menneskeliv.

Hvert år skaber oversvømmelser og cykloner nye problemer i det udsatte land.

Orkaner skaber død og ødelæggelse

Når kraftige storme ­blæser ind over land, kan de medføre enorme skader i form af oversvømmelser, brande eller smadrede huse.

En voldsom storm ramte i 1839 Irland. Op mod 25 pct. af husene i Dublin blev beskadiget eller totalt ødelagt.

© Bridgeman Images

  • Den Bengalske Havbugt, 1737

    Ifølge samtidige kilder kostede en naturkatastrofe i 1737 ca. 300.000 mennesker livet i Burma. I mange år troede forskerne, at det drejede sig om et voldsomt jordskælv og en efterfølgende tsunami. I dag mener eksperterne, at en tropisk cyklon forårsagede katastrofen.

  • Irland, 1839

    En orkan, som varede i to dage, ø­de­lag­de hundredvis af huse i Athlone, Limerick og Galway i Irland. Brande bredte sig pga. de kraftige vinde. Katastrofen, der stadig er den værste af sin art på De Britiske Øer, kræ­ve­de hundredtusindvis af ofre. Orkanen blev legendarisk, fordi ver­dens undergang ifølge irsk folketro ville indtræffe på trettendedagen efter jul. Den dag var den 6. januar – selvsamme dag som “The Big Wind” blæste ind over Den Grønne Ø.

  • En stormflod ødelagde tusindvis af hjem i Holland i 1953.

    © National Archives Catalog

    Holland, 1953

    Natten mellem den 31. januar og den 1. februar 1953 resulterede en orkan kombineret med en tidevandsbølge i enorme oversvømmelser i Holland. De diger og barrierer, der var blevet bygget til værn mod havet, viste sig utilstrækkelige. I alt omkom 1 .836 hollændere, og 10.000 hjem blev ødelagt. Også Belgien og Storbritannien blev ramt.

  • Centralamerika, 1998

    Orkanen Mitch var den sidste under orkansæsonen i 1998 i området omkring Den Mexicanske Golf – men orkanen var samtidig også langt den værste. Store dele af Centralamerika blev ramt af voldsomme oversvømmelser og jordskred. I alt omkom 18.599 mennesker.

  • New Orleans, 2005

    I slutningen af august 2005 trak orkanen Katrina ind over New Orleans i USA. Den gennemsnitlige vindhastighed lå over 250 km/t., og byens diger kunne på ingen måde hamle op med den kraftige stormflod, som orkanen bragte med sig. Mere end 1.800 mennesker omkom. Orkanen forårsagede også skader for mindst 108 mia. dollars – den kostbareste orkan i verdenshistorien. Øjenvidner hævdede at have set hajer svømme rundt i “French Quarter” i byen.

  • Burma, 2008

    Den tropiske cyklon Nargis blev en af de værste naturkatastrofer i Burmas historie. 138.000 menneskeliv gik tabt. Situationen blev yderligere forværret af, at den herskende militærjunta i begyndelsen brugte mere energi på at forhindre kritiske rapporter i at slippe ud af landet end på at tage imod den nødhjælp, som omverdenen tilbød.

Læs også:

Titanic bjærgning dom
Katastrofer

Chokdom: Firma må skære sig ind i Titanic

3 minutter
Katastrofer

Historien om Titanic skal skrives om

2 minutter
Katastrofer

Kæmpe flodbølge udsletter italiensk dal

18 minutter

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul