Optøjer i Cairo

Hvad var årsagen til Egyptens “Sorte Lørdag?”

I januar 1952 går den britiske hær til angreb på en gruppe egyptiske soldater, som gør oprør mod kolonimagten. Dagen efter når nyheden til hovedstaden Cairo – og så bryder helvede løs.

I januar 1952 går den britiske hær til angreb på en gruppe egyptiske soldater, som gør oprør mod kolonimagten. Dagen efter når nyheden til hovedstaden Cairo – og så bryder helvede løs.

AP/Ritzau Scanpix

Sorte Lørdag er benævnelsen for en række voldsomme uroligheder, der hærgede Egyptens hovedstad, Cairo, lørdag den 26. januar 1952. Optøjerne resulterede i plyndring og nedbrænding af omkring 750 bygninger rundtom i storbyen, hvor bl.a. hoteller, restauranter, banker, supermarkeder, biografer og caféer blev lagt i ruiner.

Årsagen til ødelæggelserne var et britisk angreb på en egyptisk regeringsbygning og række barakker i byen Ismailia, som havde kostet 50 egyptiske soldater og politimænd livet dagen forinden.

De letbevæbnede soldater var blevet angrebet med maskingeværer og kampvogne, og nedslagtningen vakte stor vrede blandt egypterne. Indbyggerne i Cairo væltede ud på byens gader for at protestere imod Storbritannien, der havde kontrolleret Egypten siden 1882.

Optøjer i Cairo

De anti-britiske optøjer i Cairo gik bl.a. ud over Rivoli Cinema, der var britisk ejet.

© AP/Ritzau Scanpix

Bagmændene havde frit spil

Mens politi og sikkerhedsstyrker ikke var nogen steder at se, blev de spontane demonstrationer snart overtaget af mere organiserede grupper. Lederne af disse grupper dirigerede folkemængderne mod bygninger, som enten var britisk ejede eller havde forbindelser til Storbritannien.

De organiserede grupper førte an i nedbrændingerne og plyndringerne, men hvem bagmændene bag Sorte Lørdag var, er stadig uklart.

Urolighederne blev starten på en periode med politisk ustabilitet og endte med et statskup i juli 1952, der erstattede den pro-vestlige konge med en republik. Briterne forlod omsider Egypten fire år senere, i 1956.