Da amerikanerne kastede atombomben over Hiroshima i 1945, forsvandt 90 pct. af de radioaktive partikler på under en uge. Det skyldtes, at bomben sprang en halv kilometer over jorden. Her skabte den en stor ildkugle, hvis tryk- og varmebølger blæste støv op i en paddehattesky.
Nogle af partiklerne faldt som “sort regn” i landområder uden for byen, mens andre blev spredt med luftstrømmene over Asien. Her faldt de efterhånden ned i små doser. De sidste 10 pct. blev liggende i Hiroshima. Noget blev vasket væk af regn, mens andet satte sig i murbrokker og i jorden.
Allerede et år efter atomangrebet var strålingen så lav, at genopbygningen kunne begynde.
I dag kan radioaktiviteten i Hiroshima stadig måles, men niveauet er mindre end den kosmiske stråling, som findes overalt på Jorden og i rummet.
