Storme har haft navne i århundreder og blev typisk opkaldt efter personer eller steder; fx fik en storm i 1526 navnet San Francisco efter Frans af Assisi, fordi den ramte Puerto Rico på hans katolske helgendag, den 4. oktober. Andre storme fik navn efter de områder, som blev ramt først – fx New England-orkanen i 1938.
Det nutidige fænomen med at give storme officielle navne opstod først i 1940’erne, hvor USA’s luftvåben begyndte at navngive vejrfænomener. Navnene var til intern brug og skulle bruges til hurtigt at kunne identificere og skelne storme fra hinanden.
Navnene blev fundet i det fonetiske alfabet, hvor hvert bogstav repræsenterede et ord – fx var a lig med Able, b lig med Baker, og c lig med Charlie osv. Ikke længe efter blev det fonetiske alfabet dog skiftet ud med det, vi kender i dag (Alfa, Bravo, Charlie m.fl.).
For at undgå problematikken med, om stormene nu i stedet skulle opkaldes efter det nye alfabet, besluttede luftvåbnet i den forbindelse, at storme fremover skulle have kvindenavne.
Især de sydlige dele af USA bliver jævnligt ramt af voldsomme storme og orkaner – her i Florida i 1896.
Meteorologer tog navnene til sig
I de efterfølgende år indså også meteorologer, at de lettere kunne identificere og formidle effekterne af storme, hvis de gav vejrfænomerne korte, let genkendelige navne – især hvis flere storme hærgede samtidig.
I 1950’erne begyndte det amerikanske National Hurricane Center derfor at give storme kvindenavne – og siden 1979 også mandenavne. Flere kvinderetsgrupper protesterede nemlig over, at meteorologerne identificerede ødelæggende storme med kvinder og ofte omtalte dem som lunefulde og flirtende.
Navngivningen blev siden overtaget af en række andre lande, der i dag bruger hver deres fremgangsmåde til at navngive storme. I Danmark har DMI siden 2013 fx skiftevis givet stormene pige- og drengenavne i alfabetisk rækkefølge.