For næsten en mio. år siden var befolkningen af en af vores tidlige forfædre så lille, at menneskeslægten faktisk var på kanten af udryddelse.
Igennem mere end 100.000 år befolkede kun omkring 1300 individer kloden, viser et nyt studie udført af forskere fra Kina, USA og Italien.
Forskerne har undersøgt arvemassen hos mere end 3.150 nulevende mennesker fra 50 forskellige befolkningsgrupper.
Analysen af DNA-sekvenserne viser, at vore forfædre for mellem 813.000 og 930.000 år siden mødte alvorlige udfordringer, der gjorde, at 98,7 procent af befolkningen forsvandt.
Ifølge analysen betød det, at der i en periode på 117.000 år kun var 1.280 individer tilbage til at give deres gener videre.
Til analysen har forskerne anvendt et nyt redskab kaldet FitCoal (infinitesimal time coalescent process). Metoden gør det muligt – baseret på DNA-sekvenser fra nulevende – at anslå befolkningens størrelse gennem historien.
Giver indblik i menneskets historie
Nedgangen i befolkningstallet skyldes muligvis koldere temperaturer og lange tørkeperioder i Afrika, Europa og Asien, mener forskerne.
Under alle omstændigheder var situationen kritisk.
“Vores forfædre oplevede en så alvorlig befolkningsflaskehals i så lang tid, at de var udsat for en høj risiko for udryddelse”, siger forskningsleder Wangjie Hu til nyhedsmediet LiveScience.
Befolkningskrisen kan have medvirket til udviklingen af en ny art som Homo heidelbergensis, den direkte forfader til nutidsmennesket, Homo sapiens. Modellen er fra National History Museum, London.
Først for omkring 813.000 år siden begyndte befolkningen igen at vokse, viser undersøgelserne.
Forskerne mener, at flaskehalsen kan være nært forbundet med udviklingen af nutidsmennesket.
Tidspunktet for flaskehalsen falder nemlig sammen med det tidsrum, hvor den sidste fælles forfader til Homo sapiens, neandertalere og denisovaer opstod.
Alt det håber forskerne at blive klogere på i fremtiden.
“Det er kun begyndelsen. Vores fremtidige mål med denne viden er at tegne et mere fuldstændigt billede af menneskets evolution”, siger Li Haipeng, medforfatter til den nye undersøgelse, som er trykt i det videnskabelige tidsskrift Science.