Skandinaverne fik først pest

Ny forskning afslører, at byldepesten sandsynligvis ikke bredte sig fra Middelhavet til resten af Europa som hidtil troet. Den dødelige sygdom slog først til i Norden.

Ny forskning afslører, at byldepesten sandsynligvis ikke bredte sig fra Middelhavet til resten af Europa som hidtil troet. Den dødelige sygdom slog først til i Norden.

Shutterstock

Hidtil har historikere antaget, at den såkaldt justinianske pest kom til kontinentet med sydeuropæiske handelsskibe, der havde været i Indien og Afrika. Fra Middelhavet spredte byldepesten sig i årene 541-549 e.Kr. op gennem kontinentet. Men undersøgelser foretaget af forskere fra University of Cambridge rokker ved den teori.

Forskerne undersøgte pestofre i Nordeuropa – herunder en angelsaksisk grav i Cambridgeshire i det centrale England. Den afdøde viste sig at have haft byldepest længe inden år 541 e.Kr.

Resultatet af undersøgelserne får forskerne til at formode, at pesten er kommet til Europa i to omgange: Først via en nordlig rute gennem Baltikum til Skandinavien og De Britiske Øer og siden den sydlige rute via Middelhavet.

Byldepesten i 500-tallet skyldtes den samme bakterie, Yersinia pestis, som forårsagede den sorte død i 1300-tallet.

© Walters Art Museum, Josse Lieferinxe

Skriftlige kilder ledte historikerne på afveje

“Vi har haft en tendens til at starte med de skriftlige kilder, der fortæller, at pesten ankom til Pelusium i Egypten og spredte sig ud derfra. Derefter har vi tilpasset de arkæologiske og genetiske beviser efter de kilder”, forklarer historieprofessor Peter Sarris fra University of Cambridge.

“Den metode kan vi ikke længere bruge. Ankomsten af byldepesten i Middelhavet omkring år 541 og dens oprindelige ankomst i England muligvis noget tid inden kan have været resultatet af to adskilte, men relaterede spredningsruter”, understreger professor Sarris.