Sovjetisk nedsmeltning skildres til perfektion

Miniserien “Chernobyl” flår Jerntæppet til side og afslører, hvordan inkompetence og løgne skabte den største atomulykke i verdenshistorien.

Miniserien “Chernobyl” flår Jerntæppet til side og afslører, hvordan inkompetence og løgne skabte den største atomulykke i verdenshistorien.

Liam Daniel/HBO/The Hollywood Archive/Imageselect

Kort efter midnat den 26. april 1986 eksploderer reaktor 4 på kernekraftværket Tjernobyl i Ukraine, efter at en rutinetest er gået fuldstændig galt.

Radioaktivt materiale fra kernen bliver slynget ud på bygningens tag, og en sky af radioaktive partikler slipper ud i den kølige natteluft.

De fleste kender til katastrofen i Tjernobyl, der førte til den værste atom-ulykke i historien.

Men skal man tro HBO’s fremragende miniserie “Chernobyl”, var det dog ikke kun atomkraftværket, der nedsmeltede – det var hele det sovjetiske statsapparat.

Video: Se traileren til “Chernobyl”

Sandheden var det første offer

“Når folket stiller spørgsmål, der ikke tjener dem vel, må vi fortælle dem, at de skal passe deres arbejde og overlade statsanliggender til staten”, siger en ældre sovjetisk politiker i serien.

Kort efter beslutter myndighederne at afspærre byen Pripjat, der er nabo til atomkraftværket, og afbryde samtlige telefonlinjer.

Det er blot én af mange gåsehudsfremkaldende scener, der slår serieskaber Craig Mazins pointe fast: Magtsyge, blind autoritetstro, ufattelig inkompetence og statslig undertrykkelse af viden fik katastrofen i Tjernobyl til at eskalere og satte efterfølgende tusinder af menneskeliv på spil.

© HOME BOX OFFICE (HBO)/Imageselect

Serien: Ufødt baby absorberer stråling

Lyudmila Ignatenkos mand er blevet udsat for så meget radioaktiv stråling, at han “smitter” sin kone med det. Hun overlever kun, fordi hendes ufødte barn i maven absorberer strålerne – med døden til følge.

© Czarnobyl

Fakta: Stråling kan ikke smitte mellem personer

Lyudmila Ignatenko udtalte ganske rigtigt i 1996, at hendes baby “absorberede al radioaktiviteten” fra ægtemanden. Det passer dog ikke. Radioaktivitet kan ikke overføres fra person til person på den måde.

“Chernobyl” bygger især på den prisbelønnede bog “Bøn for Tjernobyl” skrevet af Svetlana Aleksijevitj, som gennemførte mere end 500 interviews med øjenvidner til ulykken.

Andre dele af serien bliver til gengæld underspillet, fx de officielle redegørelser om ulykken lavet af først Sovjetunionen i 1986 og siden revurderet af Rusland i 1992. Serieskaber Craig Manzin lægger heller ikke skjul på, at “Chernobyl” ikke giver den fulde sandhed.

Som han sagde til det amerikanske medie Vox efter seriens premiere i 2019:

“Det sidste, jeg ønsker at sige til folk, er: ‘Når du har set den, kender du sandheden’. Nej, det gør du ikke. Du kender noget af sandheden – og du ved, at noget af det er blevet dramatiseret”.

© Liam Daniel/HBO/The Hollywood Archive/Imageselect

Serien: Pripjats borgere dør inden for få timer

Flere af Tjernobyl-nabobyen Pripjats indbyggere, herunder mange børn, dør næsten øjeblikkeligt på hospitalet efter Tjernobyl-ulykken. Dødsårsagen er akut strålesyge.

© Anatoli Kliashchuk/Getty Images

Fakta: Civile døde ikke så hurtigt

At få akut strålingssyge kræver en dosis på 1.000 millisievert. Det anslås, at borgerne i Pripjat blev udsat for ca. 30 millisivert, hvilket svarer til strålingen fra tre CT-scanninger.

Dermed ikke sagt, at “Chernobyl” ikke lykkes med at få den – for Sovjetunionen – ubehagelige sandhed frem i lyset.

Flere af scenerne er hentet én til én fra virkeligheden. En central tale til oprydningsarbejderne på atomkraftværket er fx citeret direkte fra en dokumentaroptagelse.

Og forskeren Valerij Legasov, som er en central karakter i serien, hængte sig præcis på toårsdagen for ulykken, kl. 1.23.45 om natten.

Desuden er kontrolrummet på værket minutiøst genskabt ned til mindste detalje, og netop det ekstremt detaljerede portræt af Sovjetunionen anno 1986 er måske seriens største styrke.

Rekvisitter som tøj, telefoner, båndoptagere og skoletasker stammer fra perioden, og en stor del er blevet købt på lokale loppemarkeder.

© Liam Daniel/HBO/The Hollywood Archive/Imageselect

Serien: Forskere udfordrer magthaverne

“Chernobyl” fremstiller flere af forskerne som helte, der kæmpede en utrættelig kamp mod det sovjetiske statsapparat for at få sandheden frem i lyset.

© IAEA Imagebank

Fakta: Forskere var ikke helte

Det sovjetiske styre slog hårdt ned på alle, som protesterede mod den lagte linje, og der kendes ikke til forskere, som så åbent kritiserede regimet.

Men hvor skildringen af det depressive diktatur er mesterligt udført, halter det mere med videnskaben.

Serien hævder bl.a., at strålingen var så kraftig, at alle mennesker, der stod på en bro i nabobyen Pripjat under ulykken, døde kort efter. Men der findes ingen dokumentation for, at strålingen tog livet af et eneste menneske på broen.

Serien postulerer også, at folk, som er blevet udsat for massiv stråling, kan kontaminere andre ved nærkontakt. Det er heller ikke sandt.

Video: Se serien side om side med rigtige billeder fra katastrofen

Russisk version får massiv kritik

“Chernobyl” blev et stort hit for HBO, men i Moskva var politikerne ikke tilfredse med at få fortidens beskidte undertøj hængt til tørre. Flere russiske politikere kaldte serien for “anti-sovjetisk lort”.

Derfor udsendte russisk stats-TV i 2021 et svar på USA’s “propaganda” – den patriotiske katastrofefilm “Chernobyl: Abyss”, der følger de heltemodige brandmænds kamp for at slukke ilden i atomkraftværket. Filmen kom dog under heftig kritik for at underspille statens og politikernes ansvar.

I sin bedømmelse af katastrofefilmen sagde den bramfrie, pensionerede sovjet-general Nikolai Tarakanov, der befandt sig ved atomkraftværket under ulykken:

“Denne film lærer os ikke noget”.

Det gør “Chernobyl” til gengæld. Serien minder os om, hvor galt det kan gå, når menneskelige fejl, fortielse af sandheden og magtfuldkommenhed får lov til at regere – en lektie, der desværre er lige så vigtig i dag, som den var i 1986.

5 stjerner