Mens Titanic den 15. april 1912 sejlede fra Europa mod Amerika hev nordlysets elektrisk ladede partikler i luksuslinerens kompasnål, mener den amerikanske meteorolog Mila Zinkova.
I hendes afhandling, der for nylig blev trykt i det amerikanske magasin Weather, argumenterer Zinkova for, at usædvanlig kraftigt nordlys kan have betydet, at Titanic afveg fra den planlagte kurs uden at besætningen opdagede det.
Resultatet blev, at Titanic kolliderede med et isbjerg, tog vand ind og sank. Katastrofen kostede over 1.500 passagerer og besætningsmedlemmer livet, mens godt 700 overlevede.
Titanic forlod Queenstown (i dag Cobh) i Irland den 11. april 1912 – med kurs mod New York. Skibet sejlede langs den sydlige grænse for synligt nordlys (den røde streg).
Kl. to om natten den 15. april ramte skibet et isbjerg i Atlanterhavet og sank.
Nordlyset var usædvanligt kraftigt
Nordlyset blev allerede omtalt under søforhøret i London 14 dage efter ulykken:
“Månen kunne ikke ses, men nordlyset skinnede som månestråler, der skød op fra den nordlige horisont”, forklarede styrmanden James Bisset, der befandt sig om bord på RMS Carpathia, som forsøgte at komme Titanic til undsætning.
Ifølge Zinkova var nordlyset så kraftigt, at det hjalp tililende skibe med at få øje på overlevende i havet.
Nordlys skyldes kosmisk stråling fra Solen. De elektrisk ladede partikler kan forstyrre radiobølger, som dem Titanics radiooperatør anvendte i 1912.
Radioamatører fik skylden
Søforhøret i London nåede desuden frem til, at “overivrige radioamatører” bar en del af skylden for, at så mange var omkommet, fordi deres signaler havde forstyrret den livsvigtige radiokommunikation mellem Titanic og tililende skibe.
Ifølge Zinkova er det mere sandsynligt, at nordlys også her spillede en afgørende rolle.
“Dengang vidste man ikke så meget om, at geomagnetiske storme (fx nordlys, red.) kan hæmme radiokommunikation og gøre det svært for fartøjer i nærheden at modtage SOS signaler”, forklarer Mila Zinkova.