Kolonier

Tolv stater fra historiens glemmebog

Har du hørt om staten Vandalia? Eller hvad med Pindsvinelandet? Historien rummer mange eksempler på stater og imperier, der er opstået og siden gået til grunde. Vi fortæller om 12 af de mindre kendte.

Darya i Noor

Perserne tog den enorme indiske diamant som betaling for tilbagetrækning.

Quiz: Kolonier

Test din viden om kolonier - og send en udfordring til en ven.

Francis Drakes flåde fundet ud for Panama

To 400 år gamle skibsvrag kan måske lede forskerne frem til det sidste hvilested for søhelten Francis Drake.

Kolonien der forsvandt

England ville etablere sin første permanente koloni i den nye verden på øen Roanoke ved den amerikanske østkyst. Men kolonien og dens 110 mænd, kvinder og børn forsvandt sporløst.

Rhodesia blev født i blod

Cecil Rhodes blev som ung sendt til Kapkolonien i Sydafrika. Her slog han sig op som diamantmagnat og rendyrket imperialist. Med list, falske løfter og moderne maskingeværer knuste han de indfødte og skabte et land i sit eget navn – Rhodesia.

Koloniseringen af Nordamerika

Verden blev forandret for altid, da den opdagelsesrejsende Amerigo Vespucci i 1503 fastslog, at kollegaen Columbus ikke havde opdaget søvejen til Indien, men et helt nyt kontinent. De europæiske stater kastede sig ind i jagten på dets rigdomme. Eventyrere, soldater og missionærer slog sig ned langs kysterne og de største floder. Næsten 300 år senere var meget af Nordamerika stadig uudforsket, men da de amerikanske kolonier løsrev sig i 1776, tog udviklingen fart.

Hovedjægere slagtede spanierne

I 1599 gjorde jivaro-indianerne oprør mod de spanske kolonister. Med hidtil uset grusomhed blev de fremmede drevet ud af Amazonjunglen, så de i flere hundrede år holdt sig langt væk fra jivaroerne.

Briternes værste mareridt

I 1849 gør 68.000 britiske soldater sig klar til kamp i det nordvestlige Indien – den største hær, briterne hidtil har samlet til et enkelt slag. Sikherne er i mindretal, men til gengæld toptrænede elitesoldater.

Aprilsnar: Indianerne fandt Europa først

Arkæologer har fundet spor efter en indianerbosættelse i det nordvestlige Spanien. Fundet viser, at indianerne ankom til Europa omkring år 700 og at de dermed fandt Europa, før europæerne opdagede Amerika. Deres efterkommere gør nu krav på store landområder i Spanien.

Cubas blodige historie

Siden Christoffer Columbus i 1492 satte sine fødder på cubansk grund, har øen spillet en central rolle i verdens­historien.

80.000 franske straffefanger fik en enkeltbillet til et tropisk helvede på DJÆVLEØEN

Deportering til Djævleøen var en forfærdelig straf. Om dommen lød på fem år eller 30 år, gjorde ikke den store forskel, for kun de stærkeste og heldigste klarede to år. Fangerne døde i hobetal af umenneskeligt hårdt arbejde, elendig mad, dødbringende tropesygdomme og tørre tæsk.

FRIHEDSKAMP satte Indien i flammer

Året var 1857. Handelsfirmaet East India Company troede sig sikker på magten i Indien, men i stedet brød et voldsomt oprør ud. Snart efter var det meste af Nordindien kaos. Sejrsviljen – og hævntørsten – på begge sider gjorde oprøret til det blodigste i britisk kolonihistorie.

Fords utopia i junglen kørte fast

En perfekt udgave af USA – midt i Brasiliens jungle. Fabrikanten Henry Ford ville have billigt gummi til sine bildæk og byggede derfor sin egen by – Fordlandia – i Amazonas. Her skulle indbyggerne holde sig fra flasken og var tvunget til squaredance. Eksperimentet endte snart i vold og kaos.

New Sweden

New Yorks glemte fortid

I jagten på en smutvej til Kina faldt søfareren Henry Hudson i 1609 over øen Manhattan. Her opstod hurtigt en by “Nieuw Amsterdam”, fyldt med pirater og prostituerede, kaos og evig krig mod naboerne. Men med englændernes erobring i 1664 gik mindet om den farverige, hollandske koloni i glemmebogen.

Briternes sorteste dag

Det skulle have været en let sag, da briterne invaderede Zululand. Med deres overlegne våben følte briterne sig sikre på sejr, men i stedet blev invasionshæren udslettet stort set til sidste mand. Og det blodige møde med zuluernes spidse spyd fortsatte, for tusindvis af zuluer drog nu over grænsen direkte mod briternes forpost ...

To løver åd 1OO mand

I Kenyas ødemark lægger et arbejdshold jernbaneskinner for den britiske kolonimagt. Men arbejderne er ikke alene. I det høje græs lurer to sultne hanløver, og om natten går de på menneskejagt i teltlejren.

Inka-grave viser spansk brutalitet

Skeletterne fra to inka-gravpladser i Peru afslører, hvor nådesløse 1500-tallets spanske erobrere var.

Indien var for stor en mundfuld

Lige siden Alexander den Store har ærgerrige herskere forsøgt at undertvinge sig Indien. De fleste kom udefra, lokket til af landets skatkammer af ædelmetaller, silke og krydderier. Men først med briternes erobring af det indiske subkontinent lykkedes det en enkelt stormagt at underlægge sig hele det enorme område.

Kong Guezo blev rig på slavehandel

Herskeren over kongeriget Dahomey mente, at hans undersåtter enten skulle være i krig eller holde fest. Under krigene indfangede han slaver, som blev solgt til hvide opkøbere. Indtægterne brugte kong Guezo på det utal af fester, han arrangerede for sit folk, sine mange tusinde koner og hæren af frygtløse amazone-kvinder.

Etruskerne var tyrkiske indvandrere

Italienerne er stolte af deres højt udviklede forfædre, etruskerne, som herskede over store dele af støvlelandet. Nu afslører dna-undersøgelser, at etruskerne ikke var et italiensk urfolk, men emigranter fra øst.

Jyske bønder angreb Rom

Misvækst og sult sendte for godt 2000 år siden kimbrerne ud på en lang vandring mod syd. De forlod hjemstavnen i Himmerland med alt deres jordiske gods pakket på oksekærrer og søgte mod varmere himmelstrøg. Undervejs besejrede de tre mægtige romerske hære, som forsøgte at stoppe barbarernes fremfærd.

Derfor blev Hongkong igen kinesisk

Hvad fik briterne til at opgive kravet på kronkolonien?