Øen Hongkong og dens omgivelser på Kinas sydkyst var i begyndelsen af 1800-tallet kun bebygget med spredte fiskerhytter, men beliggenheden og en god naturlig havn tiltrak stormagten Storbritanniens interesse.
Efter en handelsstrid invaderede briterne i 1839. To år senere havde de nedkæmpet kinesernes modstand, og Qing-kejseren måtte afstå Hongkong på ubestemt tid.
Kolonien forblev på briternes hænder i 156 år.
Først i 1997, da Kina var blevet en økonomisk stormagt, gav Storbritannien efter og afstod Hongkong.
1. NYDELSESTRANG
Britiske handelsfolk byttede opium for te
Opiumhuler var et almindeligt syn i 1800-tallets Kina. Selv soldater og embedsmænd var misbrugere.
Briterne drak i 1830 tilsammen 13,6 tons te.
Den eftertragtede vare blev importeret fra Kina og betalt i sølv. Storbritannien havde dog kun sølv i begrænset mængde.
For at rette op på handelsbalancen lod briterne derfor købmænd smugle opium ind i Kina.
Det narkotiske stof forhindrede imidlertid de kinesiske misbrugere i at arbejde, så kineserne slog hårdt ned på smugleriet. I 1839 konfiskerede myndighederne ca. 1.400 tons opium.
For at sikre den lukrative handel invaderede briterne Hongkong.
2. STYRKE
Briterne var kineserne militært overlegne
Britiske skibe nedkæmpede den 27. februar 1841 en stor kinesisk flåde i slaget på floden Zhu Jiang.
Kina blomstrede under Qing-dynastiet, som kom til magten i 1644, men pres fra konservative kræfter fik skiftende kejsere til at forsømme moderniseringen af riget.
Da krigen mod briterne brød ud i 1839, var Kinas militær teknologisk underlegent.
Især flåden var blevet forsømt. De kinesiske træjunker kunne ikke hamle op med Storbritanniens manøvredygtige og tungt bevæbnede dampskibe.
Briterne indtog derfor let forsvarsværkerne langs kysten og sikrede sig dermed herredømmet over Hongkong.
3. IMPERIALISME
Kina-handel skulle støtte imperiet
Hongkong var centralt placeret i Det Britiske Imperium, som fra 1815 til 1914 voksede med 400 mio. undersåtter.
Fra 1815 var Storbritannien verdenshavenes ubestridte hersker. I de følgende 100 år underlagde landet sig hele 25 mio. km2.
De områder, som briterne ikke undertvang, forsøgte de at dominere økonomisk. Interessen rettede sig især mod Kina.
Da Hongkong endeligt kom på britiske hænder i 1841, gav det adgang til Kinas folkerige marked.
Her kunne Storbritannien afsætte både opium fra landets indiske besiddelser og klæde, som engelske fabrikker producerede i enorme mængder.
4. IDEOLOGI
Hongkong var Vestens forpost i Asien
51 mennesker omkom i 1967 under optøjer støttet af det kinesiske kommunistparti.
I 1949 overtog oprørslederen Mao Zedong magten i Kina.
I de følgende årtier satte han og kommunistpartiet dagsordenen i det store land.
Maos sejr øgede Hongkongs betydning.
Ikke bare Storbritannien, men hele den vestlige verden betragtede nu området som den frie verdens forpost mod det røde Kina.
Maos styre forsøgte flere gange at anstifte oprør mod briterne.
Anslagene overbeviste blot Storbritannien om vigtigheden af at bevare kontrollen over byen.
5. ØKONOMI
Kolonien blev en pengemaskine
Hongkongs bruttonationalprodukt, det samlede udbud af varer og tjenester, voksede i årene 1960 til 1997 med hele 180 gange.
I mange år var størstedelen af de varer, som passerede gennem Hongkong, en del af Vestens handel med Kina.
Men varestrømmen svandt ind, da FN i 1951 indførte en embargo mod Kina som følge af landets indblanding i Koreakrigen.
I stedet investerede Hongkongs forretningsmænd i fabrikker.
Adgangen til billig arbejdskraft og frie forhold for erhvervslivet fik virksomhederne til at stortrives.
I løbet af de følgende årtier udviklede byen sig til et industri- og finanscentrum i verdensklasse.
