Christoffer Columbus rejste fire gange til den nye verden mellem 1492 og 1502. Planen var oprindeligt at finde en vestlig rute til de lukrative krydderi- og silkemarkeder i Asien, men i stedet stødte han på et hidtil ukendt kontinent – Amerika.
På den første rejse medbragte Columbus ting, som kunne lette handlen med asiaterne – fx et officielt brev fra den spanske kong Ferdinand 2. og dronning Isabella.
Brevet blev dog ikke nødvendigt, eftersom Columbus i stedet mødte de indfødte indianere på nutidens Bahamas. Han fandt hurtigt ud af, at de aldrig havde set glas før og heller ikke kendte til jern.
Derfor gav han de indfødte glasperler, små bjælder og skospænder i bytte for bl.a. guld og krydderier, som var væsentlig mere værd for europæerne.
Columbus skrev efterfølgende i sin dagbog: “Vi gav dem mange ting af ringe værdi, og det var utroligt at se, hvor glade og venligt stillede det gjorde dem over for os”.
På sine efterfølgende rejser medbragte Columbus væsentlig mere, bl.a. kvæg og grøntsager, for at lette kolonisternes liv i den nye verden.