Look and Learn/Bridgeman Images

Hvor meget sølv tog spanierne fra den nye verden?

Den rigdom, spanierne fik adgang til ved deres erobring af Aztekerriget, var svimlende stor, og særligt det sydamerikanske sølv blev hurtigt sejlet bort og solgt over hele verden.

I 1521 erobrede spanske soldater aztekernes hovedby, Tenochtitlan, i Mexico og gav spanierne fodfæste i den nye verden. Dermed fik Spaniens konge adgang til et overdådigt skatkammer, hvis lige Europa aldrig havde set.

Især sølv forekom i ­enorme mængder, og spanierne anlagde store sølvminer i bl.a. ­Bolivia og Mexico, som kom til at levere ca. 80 procent af alt sølv i verden.

Her blev sølvet sejlet hen:

Hvor meget sølv spanierne sejlede bort fra den nye verden, kan dog være svært at fastslå. Dels er ­opgørelserne ikke altid pålidelige, og nogle historikere mener også, at op mod halvdelen af sølvet blev smuglet til Europa og derfor ikke registreret.

Den amerikanske historiker Timothy Walton vurderer, at spanierne i 1500-1800-tallet producerede sølv til en værdi af 4 mia. pesos.

Om­regnet svarer det til 100.000 tons sølv til en værdi af omkring 3,5 billioner nutidskroner.

Af de 4 mia. pesos sølv forblev 850 mio. i de spanske ­kolonier i Sydamerika, mens 2,5 mia. blev sejlet til Europa og 650 mio. til den spanske koloni i Manila, Filippinerne.

Her blev sølvet brugt til at købe eksotiske varer, bl.a. kinesisk silke og porcelæn, som blev sendt til Europa.