Ullstein Bild/Getty Images

Hvorfor tøvede Tyskland med at få kolonier?

Da først tyskerne under Bismarck fik smag for livet som kolonimagt, gik det stærkt med at få land op under neglene, og alene Tysk Østafrika var dobbelt så stort som selve Tyskland.

Under Europas første store koloniseringsbølge fra 1400-tallet til begyndelsen af 1800-tallet tjente lande som Frankrig, Spanien og Storbritannien enorme summer på deres kolonier i bl.a. Sydamerika og Asien.

Men i Centraleuropa var den tysktalende befolkning splittet op i et væld af uafhængige konge- og hertugdømmer, som ikke havde styrken til at etablere kolonier.

Først under kansler Bismarck blev Tyskland i 1871 forenet i et stærkt kejserrige.

På det tidspunkt var de bedste koloniområder taget – eller de havde allerede løsrevet sig. Men Bismarck og hans rådgivere så fortsat muligheder i Afrika, som ud over nogle få britiske og franske kolonier primært bestod af mange mindre afrikanske kongedømmer.

I 1884 koloniserede Tyskland nutidens Cameroun og Namibia, og i samme periode strides Belgien og Frankrig om retten til at regere Congo.

De tyske kolonier

Militær magt og alliancer med lokale høvdinge sikrede Tyskland kontrol i Afrika.

Ullstein Bild/Getty Images & AKG-Images

Togo

Nogle få handelsstationer på kysten var udgangspunktet, og i 1905 blev hele landet en tysk koloni.

Ullstein Bild/Getty Images & AKG-Images

Tysk Østafrika

Nutidens Rwanda, Burundi og Tanzania blev tysk i 1885. Kolonien var dobbelt så stor som Tyskland.

Ullstein Bild/Getty Images & AKG-Images

Cameroun

Tyskland indgik i 1884 aftaler med lokale afrikanske stammer og udråbte Cameroun til et protektorat. Såkaldte beskyttelsestropper skulle sikre Tyskland kontrol over sine kolonier.

Ullstein Bild/Getty Images & AKG-Images & Barch 146-2006-0024

Tysk Sydvestafrika

  1. april 1884 blev nutidens Namibia tysk. Handelskompagnier skulle forvalte landet på kejserdømmets vegne. I det uvejsomme Afrika var opfindsomhed nødvendig, her en dromedar med sidevogn.
Ullstein Bild/Getty Images & AKG-Images & Ullstein Bild

Den nye kolonimagt fik spændingerne til at blusse op i Europa, så Tyskland indkaldte samme år til Berlin-konferencen, hvor stormagterne skulle løse “Afrikaspørgsmålet”.

Reelt var målet med konferencen at opsætte nogle løse regler for, hvordan koloniseringen af Afrika kunne foregå, uden at den ville ende i krig.

Efter konferencen begyndte det såkaldte kapløb om Afrika, hvor stormagterne skyndte sig at erobre så meget land som muligt.

I løbet af 30 år var stort set hele kontinentet koloniseret. Tyskland tabte sine kolonier efter 1. Verdenskrig.