Kristne missionærer forbød huladans på Hawaii
Da de kristne kolonister kom til Hawaii-øerne, blev de dybt chokerede. De lokale gik halvnøgne, havde flere koner, dyrkede mange guder og praktiserede en løssluppen dans.

De kristne kolonister blev dybt chokerede over de lokales løsslupne traditioner.
Hiram Bingham må tvinge sig selv til ikke at vende ansigtet bort. Fra sit skib Thaddeus kan han, fru Bingham og resten af missionærerne fra New England se en gruppe små kanoer nærme sig gennem det blå vand.
Nok har den lille gruppe kristne hørt rygterne om de indfødte på Hawaii. Men synet af de halvnøgne mennesker i kanoerne er næsten for meget. 21 uger forinden, den 23. oktober 1819, forlod missionærerne Boston i USA for at udbrede Guds ord.
Og nu, så tæt på målet, virker opgaven med at hjælpe disse hedninge næsten uoverkommelig. “Nogle af os, med tårer i øj-
nene, måtte vende sig bort fra spektaklet. Andre, med stærkere nerver, så ikke bort, men syntes tæt på at udbryde:
Kan dette være mennesker? Kan sådanne væsener blive civiliserede? Kan de blive kristne?” skriver Hiram Bingham i sine erindringer. “Ja”, svarer han så. Den 50-årige protestant har en urokkelig tro på Gud.
Og en lige så stærk tro på, at han er kaldet til at frelse de næsten nøgne lokale fra at brænde op i helvede.
Men Bingham har en stor udfordring i vente. Hvis hans mission skal lykkes, må han få skaffet de lokales, i hans øjne umoralske, huladans af vejen.
Gamle tabuer er forkastede
Kort før missionærernes ankomst har voldsomme forandringer rystet øboerne. Kongen er død, og hans yndlingshustru, dronning Kaahumanu, har overbevist sin unge nevø om, at de to skal herske sammen.
Det er tradition, at når en konge dør, så ophæves de hawaiianske tabuer, en slags love kaldet “kapu”. De siger bl.a., at kvinder har lavere rang, at de ikke må spise sammen med mænd, og at de ikke må indtage svinekød, bananer og kokosnød.
Det er meningen, at den nye hersker skal indføre de sædvanlige tabuer igen, men Kaahumanu har andre planer.
Sammen med sin medhersker, nevøen Kamehameha 2., går hun i gang med at ødelægge øens gamle templer og guddomme.
Missionærerne kunne ikke ønske sig en bedre velkomst: Mange af de lokale føler sig forvirrede og fortabte, og Kaahumanu ser kristendommen som en kærkommen mulighed til at indføre en ny religion, som gør hende bedre i stand til at styre sit folk.
Kort efter missionærernes ankomst klæder hun sig i mere tækkelige vestlige gevandter og erklærer, at hun vil døbes.